1000 Piskeslag – en ny Wolf-thriller af Nis Jakob

cover 1000 piskeslag
1000 piskeslag starter i højeste gear hvor En Død Russer slutter

Nis Jakob er klar med efterfølgeren til den anmelderroste EN DØD RUSSER, der blandt andet blev kaldt ”den perfekte spændingsroman” af en tilfreds anmelder.

ROMANEN er udkommet. Læs anmeldelser her. Med thrilleren EN DØD RUSSER tog Nis Jakob i 2018 – efter 12 enkeltstående romaner – hul på en ny thrillerserie, der tager livtag med internationale forbrydelser, nære personlige konflikter og tidens generelt apokalyptiske strømninger.

Hovedpersonen er den tidligere politimand Wolf, som efter en fyreseddel fra etaten, hyres af en privat, international efterretningstjeneste, der prøver at gøre verden til et bedre sted.

Nu udkommer bind 2 i serien om Wolf og hans russiske kvindelige makker Inessa. Romanen hedder 1000 Piskeslag. E-bog og lydbog er udkommet 27. april 2019. Papirbogen er udkommet 24. maj 2019. Læs anmeldelser her

1000 Piskeslag starter i højeste gear, hvor EN DØD RUSSER slutter.

Inessa er kommet i kløerne på en dansk seriemorder, der tager rundt til datingarrangementer i Østeuropa, myrder kvinder og lægger videoer op af sine ugerninger.  

Sekunderne tikker ud for den russiske politikvindes liv, mens Wolf forsøger at finde frem til det sted i Krakow, hvor Inessa skal myrdes og parteres for åbent kamera.

I Saudi-Arabien får en blogger tildelt de første 50 piskeslag ud af 1.000 bundet til en pæl nær en lille moské. 

Han har bare sagt sin mening om det religiøse styre. 

Og hjemme i Danmark løber Wolfs psykiater, Anna, ind i alvorlige problemer, da hun finder beviser på den tidligere jægersoldats ulovlige mission i Afghanistan.

Wolf forsøger i sit nye job som agent for en hemmelig organisation at få enderne til at mødes i et kapløb mod fortidens dæmoner og nutidens nådesløse pres.

1000 Piskeslag er en direkte fortsættelse af En død russer