Ren rock på en sydende scene

Hvor har Nis Jakob været i den første del af mit læserliv?

Fem ud af seks stjerner
“Hvor har den forfatter været i den første del af mit liv?” skriver bloganmelder Bjarne Aabyaaby og fortsætter: “Ja men det er sådan det er. Altså. Et før, og et efter, når det gælder de tre spændingsromaner om Wolf, en tidligere kriger i Afghanistan med en flot karriere hos politiet, en meget dygtig en af slagsen. Men som blev smidt ud af samme politi, for derefter at få et job hos en mystisk organisation, som på en til tider pervers og uforståelig måde forsøger at gøre verden til et bedre sted. 
Den anden hovedperson er russiske Inessa, også med “forhenværende” på sit visitkort. Nemlig hos et russisk efterretningsvæsen.


De to første romaner i “Wolf” serien har ikke reelle slutninger, det er bare den samme historie som fortsætter fra den ene til den anden, og nu til den tredje roman, nemlig Missil.
Spændingsromanen har handlingscentre i Danmark, Rusland, Ukraine, og ikke mindst i Kina.


Nis Jakobs fingerspidser fremtryller et flow, som igen stort set fra start fik mig til at holde fast i min billige Huawei tablet. Korte sætninger. Da dum da dum. Fra punktum til punktum. Det rimer stort set, og det passer helt sikkert. Lageret med indskudte sætninger er helt sikkert lukket det meste af den tid forfatteren er på arbejde. Og kommaer, tjae, de har været svære at få fat på i langt det meste af arbejdstiden. 


De korte sætninger og det flydende oplagte sprog, er en vigtig forskel, når jeg sammenligner med så mange andre danske forfattere. Persongalleriet er også flot komponeret, både de enkelte personer, og som dét orkester personerne danner. Ren rock på en sydende scene, og man kan næppe få nok.


Der er mindst fire fem handlinger, som ud og indvikler sig gennem den første halvdel af plottet.Ja måske endnu længere. Den danske statsminister, selvfølgelig fra den blå side det demokratisk morads, er reelt blevet skabt af en O. Henriksen. En gruppe journalister er med hjælp af Wolfs psykiater arbejder på at afsløre statsministeren medvirken til fup og svindel, og fede bankkonti i udlandet, både til statsministeren selv, og til hans parti.
O. Henriksen havde i øvrigt også en rolle at spille i en skandale om en ulovlig mission i Afghanistan, hvor Wolf var den eneste overlevende. Førstnævnte er ved romanens begyndelse i gang med at udrydde de dybdeborende journalister og psykiateren som har sat dem på historien om statsministerens svindel. Wolf og hans psykiater bliver som en del af det projekt kørt i havnen.


En dansk massemorder som i den anden bog i serien forsøgte at voldtage og mishandle Inessa til døde i et streamet show i Polen, har efter løsladelse fra et russisk fængsel genoptaget jagten på netop Inessa.
Og i Kina forbereder en ultra hemmelig del af det kinesiske efterretningsvæsen en aktion, som vil forskubbe balancen mellem Kina og USA når det gælder Fjernøsten.


Jeg synes at det er svært at skrive mere om spændingsromanen, uden at afsløre for meget. Slutningen af aktionen i Kina havde jeg ikke gættet mig til. Massemorderen. Hvad med ham? Og den korrupte borgerlige statsminister, nåede hans skaber O. Henriksen at udrydde de væmmelige dybdeborende journalister, inden hans “produkt” blev afsløret?
Vær lidt god ved dig selv. Og ikke mindst – forkæl dit læserhjerte. Jeg netop læste spændingsromanen, men hvis du holder af at lytte, er dine øregange i gode hænder hos  Henrik Hartvig Jørgensen.


PS! “Missil” får fem ud af seks stjerner. Spændingsromanen placerer Nis Jacob helt oppe blandt mine yndlingsforfattere når det gælder spænding. Næste del i serien med Wolf får titlen “Kaliffen” og udkommer en gang i 2021.”

Ikke for sarte sjæle

Camilla Laugesen fra Bogfidusen.dk giver 5/6 stjerner til 1000 Piskeslag.

seks stjerne til 1000 piskeslag
Thrilleren 1000 Piskeslag får 5 stjerner fra Bogfidusen

 ”1000 piskeslag” er en god efterfølger til ”En død russer”, og det bliver spændende af følge Wolf i den næste del af historien”, skriver Bogfidusen.

“Man skal ikke være for sart, når man læser denne thriller, der er meget barske passager med i romanen, som undertegnede havde lidt svært ved at kommer igennem.

1000 piskeslag findes både som e-bog og fysisk bog. Men også som lydbog hvor forfatteren selv indlæser bogen. Det gør han rigtig godt og fængslende. Giver en lyst til at høre mere.. 

Hvis man er til en thriller, hvor det er forbudt at kede sig, så er denne serie bestemt en, man skal kaste sig over.”

Nis Jakob i TV2

I optagelsen fra TV2 kan du høre lidt om, hvordan jeg arbejder med min nye bestsellerserie om Wolf og Inessa. Indtil videre er der udkommet 2 bind. 3. bind MISSIL udkommer til foråret 2019.

Hør hvordan jeg griber mine spændingsromaner an.

Ny thriller-serie af Nis Jakob er bestseller hos Mofibo

Hen over sommeren 2019 har Nis Jakobs nye krimithriller-serie med parret Wolf og Inessa konstant ligget i top ti på Danmarks største streaming-tjeneste MOFIBO. 1000 Piskeslag og En Død Russer, der udkommer på Jakobs Press, har begejstret tusindvis af læsere af e- og lydbøger, som har revet serien ned fra streaming-hylderne og venter spændt på 3. bind MISSIL, der udkommer i 2020.

– Jeg er virkelig taknemmelig for den succes serien allerede har efter kun to udgivne bind, fortæller Nis Jakob, der lige nu arbejder stenhårdt på at få bind 3 klar til næste forår.

Succes på Mofibo

– Vi håber, at sommerens succes på Mofibo er direkte motivation for Nis Jakob til at sætte endnu mere gang i sit forfatterskab, når der er så mange begejstrede fans derude, udtaler Søren Brinch Vestergaard, leder af Mofibos udgivelser.

I bind 3 sendes Inessa og Wolf til Beijing af den hemmelige organisation, der har hyret dem for at gøre verden til et bedre sted med ret hårdhændede metoder. De skal under dække af at være ukrainske missilleverandører infiltrere en deep cover kinesisk efterretningstjeneste i et speget spil om Nordkoreas nye missilprogram.

Wolfserien er bestseller på Mofibo sommer 2O19

I Rusland har Inessa fortsat kvaler med den seriemorder, der vil hende til livs. Morderen, der er fra Danmark, planlægger at tage hendes familie som gidsler, hvis han ellers kan finde frem til, hvor de gemmer sig. 

Hjemme i Danmark kæmper Wolf mod en hemmelig gruppe under statsministerpartiet, der styrer statsministerens magtudfoldelse gennem udenlandske valgfonde og sorte penge. Dette opgør spidser til, da Wolfs nye kæreste og psykiater, Anna, bliver forsøgt myrdet, fordi hun har interesseret sig lidt for meget for sagen i håb om at blotlægge Wolfs blodige Afghanistan-traume.

Nis Jakob har toppet bestsellerlisterne før med sine thrillers, men denne sommer har været ekstraordinær. 

4 ud af 5 stjerner

– Jeg har set salgskurver på min nye serie, der bare er gået op og op hen over sommeren, fortæller Nis Jakob, der også noterer sig en rating på mere end 4 ud af 5 stjerner fra tusindvis af læseranmeldelser på Mofibo.

På Mofibo har man bemærket Nis Jakobs topplacering.

– Det svære i dag er at nå igennem støjen og række direkte ud efter publikum. Vi er super bevidste om, at vi som streaming-tjeneste har en opgave i at bygge en bro mellem forfatterne og deres publikum. Vores ambitioner for fremtiden er at gøre den bro endnu bredere med flere sociale tiltag og nye muligheder for at lave anmeldelser i app’en, siger Søren Brinch Vestergaard fra Mofibo.

Pressemeddelelse fra Jakobs Press 

En læseoplevelse ud over det sædvanlige

Krimihjerte.dk har læst og anmeldt 1000 Piskeslag, og en begejstret Lone Maj Knudsen går stadig og tænker over bogens temaer. Hun skriver:

1000 Piskeslag er fortsættelse af En død russer

“Jeg hørte 1000 piskeslag på Mofibo, det var forfatteren selv som læste op. Nis Jakob er en virkelig god oplæser. Det varede ikke længe, inden jeg var færdig med at lytte 1000 piskeslag – og jeg var ret begejstret.

Jeg vil klart anbefale dig at læse/lytte til En død russer inden du giver dig i kast med 1000 piskeslag. Så venter der dig til gengæld også en læseoplevelse ud over det sædvanlige.

Der er fuld fart hele vejen igennem, på intet tidspunkt falder tempoet. 1000 piskeslag er en meget spændende spændingsroman, som tager en del dilemma’er op. Jeg vil ikke afsløre dem her.

Plottet er delt i flere dele, som kun delvist få sine ender afsluttet. Da der er tale om en triologi – med en sammenhængende historie er det jo helt naturligt.

Jeg skal helt sikkert snart læse/lytte En død russer – så jeg er klar til 2020 – hvor næste bind i serien udkommer.

Jeg har været rigtig godt underholdt – og der er en del i romanen som jeg stadigvæk går og tænker over. Den forekommer også realistisk i forhold til handlingen. Personbeskrivelserne er også rigtig gode – du kommer hurtigt til at kende de enkelte.

Rigtig god fornøjelse.

Krimihjerte giver 1000 piskeslag 4 store hjerter ud af 6 mulige.”

Rimelig rå og en tand mere uhyggelig end andre krimier

Anmelder Birte Strandby fra bogvægten.dk har været rigtig godt underholdt og skriver blandt andet om 1000 Piskeslag:

Mere rå og mere uhyggelig end andre krimer
1000 piskeslag foregår blandt andet i Saudi-Arabien, hvor Wolf skal befri en politisk fange

“Missionerne står næsten i kø, og der er ikke meget plads til lettelse undervejs. Der er flere skurke, herunder en person højt oppe i det danske politiske hierarki med gode kontakter og en hemmelig viden om, hvad der skete under Wolfs tid i Afghanistan, og en psykopat der udover en tjans som lejemorder laver snufffilm og også gerne live forestillinger både for egen underholdnings skyld og for at tjene lidt ekstra.”

1000 piskeslag er lige en tand mere uhyggelig end de fleste krimier, og rimeligt rå i sin tilgang til tidens forbrydelser, fra mord som underholdning og middelalderlige afstraffelsesmetoder i diktaturer til Danske Banks hvidvaskeri i Estland. Der er noget vildt over Wolfs sidste-øjeblik-redninger, og det kunne blive en heftig film.”

Imponerende, flot og medrivende

1000 Piskeslag får super anmeldelse af Lotte Eskildsen på bog-bloggen catsbooksandcoffee. 

“Både følelser og miljøer beskrives flot og medrivende, og det er imponerende at så forskellige geografiske steder alle beskrives så realistisk. At handlingen foregår så mange steder, giver også en del forskellige tråde i fortællingen. Dog bliver det på intet tidspunkt forvirrende, og Nis har forstået at holde en stram styring.”

“Der er smæk for skillingen fra første side af 1.000 piskeslag! Med en jævnt stigende spændingskurve og med handlingsmættet action, tages læseren med gennem vidt forskellige geografiske og tema-mæssige scenarier.”

“Både Wolf og Inessa er realistisk beskrevet og fremstår som spændende, komplekse karakterer. Ofte er det ydre omstændigheder der tvinger dem til at tage action, men begge er de drevet af deres egen form for retfærdighedssans (og nogle gange en snert af personlig hævn). Deres personlige udvikling gennem bogen giver en god dynamik … Deres indre konflikter og bevæggrunde hæver fortællingen godt.”

Lotte Eskildsen giver fire hjerter til 1000 Piskeslag.

seks stjerne til 1000 piskeslag
thrilleren 1000 piskeslag

Masser af stjerner til 1000 Piskeslag

Der er kommet flotte anmeldelser af thrilleren 1000 PISKESLAG, efterfølgeren til EN DØD RUSSER.

Seks store stjerner ud af seks mulige for den vel gennemførte fortsættelse” skriver anmelder Henrik Blunck.

seks stjerne til 1000 piskeslag
Thrilleren 1000 piskeslag har bl.a. fået 6 stjerner.

Bogrummet: fem stjerner.

“Man kan roligt sige at der er blændet op for den internationale scene i ‘1000 piskeslag’. Det er en lige så forrygende bog som forgængeren … Jeg har i den grad følt mig underholdt og venter med længsel på bind tre, ‘Missil’, som udkommer i 2020.”

Saxo.com: fem stjerner.

“Det er en bog, som virkelig ødelægger ens nattesøvn. Det værste er, at jeg nu skal vente et helt år, inden efterfølgeren kommer. Nis Jakob viser her, at han hører til i superligaen af krimiforfattere.”

Dagbladenes bureau: 4 stjerner.

“Højt tempo. Wolf bevæger sig ubesværet mellem Danmark, Saudi Arabien, Polen, Rusland og Frankrig. Terminalt syg af en hjernetumor, er der ingen grænser for, hvad Wolf er villig til at kaste sig ud i. Som læser er man konstant godt underholdt.”

Henrik Blunck. Anmeldt-bog: 6 stjerner.

“Det var virkelig en fornøjelse at opleve bogen 1000 piskeslag, og man er lynhurtig tilbage til det spændende internationale univers, som kendetegner denne thrillerserie.

Forfatteren formår på glimrende vis at holde mange bolde i luften, og som læser er du hele tiden holdt i stor spænding på flere fronter. Et hæsblæsende tempo, og jeg håber en dag, at en af de store filmfolk får øje på denne serie, for det kunne blive rigtig godt. Er en evt. film bare halvt så god som bogen, så vil seerne være henrykte. 🙂

Bogen får igen seks store stjerner ud af seks mulige for den vel gennemførte fortsættelse, der på alle måder lever op til den succes debutten var.” 

Seks stjerner: Den perfekte spændingsroman

 

Seks stjerner til En død russer.
En død russer har netop fået seks stjerner af anmelder.

“En død russer fortjener seks stjerner ud af seks mulige for den perfekte spændingsroman, der starter en serie, jeg glæder mig til at følge.” skriver boganmelder Henrik V. Blunck på sin blog og fortsætter: “Det er virkelig en bog, man ikke kan lægge fra sig, når først man er begyndt. Der er et rigtig godt tempo, præcise personskildringer, og en meget skarp pen hvor den tidligere jægersoldat Andreas Wolf, efter han mister sit job som politikommissær, får sig et velbetalt job, der til fulde giver ham mulighed for at bruge sine kompetencer.”

Og videre skriver anmelderen: “Her i bogen er der fuld valuta på konsekvenskontoen, og forfatteren har en unik sans for drama og de internationale politiske agendaer. Garneret med enkelte erotiske seancer – ja, denne bog har ganske enkelt alt det man ønsker sig i en rigtig god sommerferiebog.”

 

5 stjerner: “DET GØRES IKKE MEGET BEDRE”

fem stjerner til en død russer
Fem stjerner til En død russer

Flotte 5-stjernede anmeldelser til En død russer (Køb bogen her) fra Dagbladenes Bureau, Bogfidusen.dk, Bogrummet.dk og Saxo.com. De skriver fx:

”Fantastisk spændende bog.”
”Rummer alt, hvad man som læser kan forlange.”
”Hæsblæsende finale.”
”Interessante og plagede hovedpersoner.”
”Præcise persontegninger.”
”Velskrevet og med god spændingskurve.”
”Superfin spændingsroman.”
”Nis Jakob, når han er bedst.”
”Indlæst ganske fængslende af forfatteren.”
”Romanen er tempofyldt, actionpræget og ingen bliver skånet.”
”Forfriskende med en kvindelige antihelt, der gør lige nøjagtig hvad der passer hende.”
”Hjerteskærende grusom historie.”
”Man bliver som læser taget med helt ind i dette mareridt og det er beskrevet rigtig levende og uhyggeligt.”
”Flot og velskrevet krimi.”
”Starter ud med et brag og fortsætter resten af bogen. Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen.”
”En rigtig god bog til sommerferien – når du først er i gang er den svær at lægge fra sig!”
”Det gøres ikke meget bedre.”
Køb lydbogen her