Lektørudtalelse fra DBC er meget positiv og opfordrer til indkøb til landets biblioteker af det sjette bind i Wolfserien, Kannibal.
Lektøren skriver at Kannibal er “en voldsom, kulørt, tempofyldt og ganske underholdende thriller. Plottet har mange facetter. Nis Jakob har godt greb om sine filmiske virkemidler og både spændingssekvenserne og de mange actionsscener er godt beskrevet.”
Share the post "Tempofyldt, voldsom og ganske underholdende"
Henrik Tjalve fra Dagbladenes bureau venter fortrøstningsfuldt på 7. bind i Wolfserien.”Der er fortsat høj fart over begivenhederne i Nis Jakobs »Kannibal«, der er sjette bind i serien med danske Wolf og russiske Inessa som det hårdtslående makkerpar.”
“Jakobs tekst er effektiv, og han holder dygtigt læseren fanget gennem sine korte afsnit og bratte sceneskift. Samtidig føles handlingen væsentlig, fordi forfatteren som i de foregående bind knytter den til genkendelige ting i det politiske billede, som det tegner sig netop nu. Uhyggeligst er hans kobling mellem flygtningestrømmen over Middelhavet og den russiske Wagnergruppe, der ønsker at skabe kaos i de europæiske hovedstæder.”
“Gryden er altså fortsat i hidsig kog, så man kan med fortrøstning se frem til seriens næste bind.” Henrik Tjalve giver 4 stjerner til Kannibal.
De vigtigste anmeldere, læserne og lytterne, er ikke i tvivl om deres samlede vurdering af Kannibal, der er sjette bind i Wolfserien. De mange tusinde læsere er enige om, at Kannibal fortjener 4, 5 stjerner på alle streamingtjenester. Indtil videre er serien lyttet og læst langt over 100.000 gange i Danmark.
Her er nogle eksempler på kommentarer fra læsere på streamingtjenesterne:
”Mesteren i spænding har gjort det igen” Anette D.
”Endnu en mesterlig Wolf-thriller. Kan slet ikke vente på nr. 7” Miss Liverpool
”Nis jakob har gjort det igen. En åndeløs spændende bog” Peter Lundberg
Birte Strandby fra bogvægten.dk får åndenød på den gode måde af at være i selskab med Inessa og Wolf i KANNIBAL . “De er dårligt sluppet ud af en knibe, før de havner i en ny. Flere gange er det tre sekunder i verdens undergang/Inessas død/drab på nærmeste familie. Og ikke alle klarer frisag denne gang.”
“Her som i de foregående bind i serien er handlingen en lang række af spændingseksplosioner der gør, at man læser thrilleren i et stræk.”
“Som hos Bond og Bourne er der rigeligt fantasi i plot og udvikling, men det er let at købe hele handlingen. “”Wolf og Inessa har et aktivitetsniveau der må gøre enhver James Bond og Jason Bourne grønne af misundelse.
“Man får igen den enestående fornemmelse af en næsten 300 sider lang tur i rutsjebane.”
Henrik Tjalve fra Dagbladenes Bureau giver fire stjerner til Mørkets afgrund og skriver, at forfatteren “ved en masse om, hvordan spænding opbygges.”
“Der er en række ting, der skal afklares. Først gælder det den pensionerede betjent Hans Schmidt, som befinder sig i fængsel anklaget for et mord, vi ved, han ikke har begået. Samtidigt er den såkaldte Barber ude i et hævntogt på Hans’ tidligere politimakker Louise. Barberen er optaget af at optage og distribuere såkaldte snuff film. Hans perverse drøm er, at det er Louise, der skal lade livet under en filmet voldtægt.”
“Dramatiske ting er der igen på programmet hos Nis Jakob, og som i de foregående bind er der tale om hæsblæsende og dramatisk læsning”, slutter Henrik Tjalve.
FruThulstrup.dk giver 4 ud af 5 lakridspiber til Mørkets afgrund (RØD HÆVN 3) og skriver ” Bogen emmer af spænding og man er på stikkerne hele tiden. En sindssyg mands værk skal stoppes, men han er hele tiden flere skridt foran. Læseren fastholdes af lige dele cliffhangers og en spændingskurve, der hele tiden stiger.”
“Sandhedens time er kommet, der er et regnskab, der skal gøres op. Louise søger fortsat efter den mand som overfaldt hende og næsten gjorde det af med hende og Hans, som er fængslet for mord han ikke har begået, forsøger at både bevise sin uskyld og at flygte fra fængslet.” skriver Fru Thulstrup.
“Det er en vild afslutning. Historien er grusom, voldsom og fuldstændig sindssyg – der skal en helt speciel krøllet hjerne til at udtænke så vilde detaljer. Sløjfen på alle seriens problemstillinger bliver fint bundet og man sidder tilbage med en helstøbt læseoplevelse.”
”Det er en fed serie, hvor man kommer langt omkring, lige fra Det mørke net til Dagny´s grill. Der er vildskab, kærlighed, action og håb – en krimi der holder læseren fanget og helt oppe på tæerne.” slutter Fru Thulstrup.
Nis Jakob skriver vildt og fastholder læserne i spænding
”Mørkets afgrund” er en hæsblæsende, overraskende og fænomenal afslutning på hele serien ”Rød hævn”, som jeg ser som en krimiserie i absolut topklasse, skriver Susanne Seidler fra krimiormen.dk og giver 5 stjerner.
“Læseren præsenteres for nogle meget velbeskrevne karakterer, som man føler at man kommer helt tæt på igennem hele serien” lyder det i anmeldelsen.
“Nis Jakobs serie leverer fuldt ud både hvad angår geniale plot-twist og hæsblæsende handling, ikke mindst i dette 3 og afsluttende bind af serien. Man er ikke i tvivl om, at man her har en forfatter med mange års erfaring i at fastholde læseren fra første side og ikke give slip førend bogen er lukket igen.”
”Mørkets afgrund” og hele serien ”Rød hævn” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til spænding, drama og karakterer i en helt særlig liga”, slutter Susanne Seidler.
Ulla Weishaupt fra Bogrummet giver Mørkets afgrund fuld skrue i sin anmeldelse.
“En velskrevet krimi, hvor der ikke mangler spænding. Der er fuld skrue på fra side et, og det holder hele vejen igennem, og slutningen kommer med en lille twist, jeg ikke havde regnet med. Super underholdende og fængslende krimi, som ikke til at lægge fra sig,” skriver hun på bogrummet.dk
Lektøren hos DBC er ret begejstret for Mørkets afgrund, der er tredje bind i Rød Hævn-serien, der før papirudgaven udkom som en Mofibo Original
“Effektiv, bloddryppende og actionfyldt krimi, hvor det uhyggelige plot foldes helt ud, og der ikke spares på de fantasifulde ondskabsfuldheder. Bogen er både spændende og medrivende underholdende, men bestemt ikke for sarte sjæle.” skriver Carsten Güllich Nørby, der har læst Mørkets afgrund.
Andreas Krog fra Bogblogger.dk glæder sig til flere bind af Wolf-serien, efter at han har læst En død russer.
“De knap 400 sider i “En død russer” er i virkeligheden kun indledningen til Wolf og Inessa’s farefulde færd og arbejde i logens tegn. Indtil videre har Nis Jakob skrevet fire bind i Wolf-serien. Og det lover indtil videre godt. Det bliver spændende at se fortællingen komme op i omdrejninger og se Wolf og Inessa blive kastet ud i flere farefulde missioner.” skriver anmelderen.”
“Wolf sendes på en mission for logen. Den kører af sporet og Inessa dukker op og rydder bogstaveligt talt op og redder Wolf ud af ilden. Et af flere eksempler på gode “aktionscener” i bogen. Man kan næsten se filmen for sig.”
“Det fungerer godt med de parallelle spor samt flere bipersoners historier, som sandsynligvis flettes ind i den store historie senere.”