Mathias Hou fra Titlen.dk er ikke i tvivl: “Missil” er helt igennem en rigtig spændende thriller, der nok engang anvender hele verden som sin legeplads – som forfatterens to tidligere udgivelser i samme serie.
Det er endnu en hæsblæsende thriller fra den danske og endnu lidt for ukendte forfatter, som jeg efterhånden tror har sat sig OK fast i den danske læsers bevidsthed – om ikke andet nu hvor Mofibo for alvor har fået øjnene op for hans talenter. ( Dødens engle af Nis Jakob red.)
Denne gang er vi kommet en tur til Asien, men det betyder, at forfatteren på ny inddrager den store verden i sine romaner og de elementer, der rører sig derude.
Jeg vil gå så langt og sammenligne Wolfs og Inessas far med vores anden danske forfatter Steffen Jacobsen. Der er mange ligheder og mange lignende kvaliteter, der især kommer til udtryk, når kampscenerne spidser til.
Tak for endnu en rigtig god roman, der underholder til sidste side. Nis Jakob er et frisk pust til spændingsscenen i DK. ” Mathias Hou giver 4 store stjerner til Missil og skriver i sit Instaopslag: “Boy, oh boy, det er en stærk serie”.