Forlaget udgiver Nis Jakobs spændingsbøger. Du kan finde dem overalt, hvor der sælges lydbøger, e-bøger og papirbøger. Hvis du har brug for at kontakte forlaget sker det på nisjakob@gmail.com
EN DØD RUSSER er første bind i Wolf-serien. Herefter følger 1000 piskeslag , Missil og Kaliffen.
Missil er udkommet. Du kan se alle Nis Jakobs 15 romaner herKaliffen udkommer 17. marts 2021 som lyd-og ebog. Den 15. april udkommer papirbogen.
EN DØD RUSSER
EN DØD RUSSER er første bind i serien om Wolf, en tidligere politimand og jægersoldat, der hyres af en international og privat efterretningstjeneste. Angiveligt til at rydde onde mennesker af vejen i hele verden …
Nis Jakob, der i 2011 skabte sit eget forlag Jakobs Press (efter 12 år på etablerede forlag) og brød igennem til en stor læserskare, udgiver ny aktuel thriller-serie.
Det første bind i serien hedder En død russer og udkommer den 12. juni 2018.
Romanen er på 401 sider.
OM ROMANEN
Wolf mister sit job som politikommissær efter en lidt for blodig skudepisode og et voldeligt overfald på nogle kollegaer. En privat efterretningstjeneste henvender sig og tilbyder ham et velbetalt job, hvor han vil kunne bruge sine evner.
Gennem likvideringer, afpresning og sabotage ønsker den hemmelige organisation, der angiveligt har rødder i en korsridderorden at ændre den apokalyptiske kurs, som verdens udvikling tager i disse år.
Den russiske politikvinde Inessa kører sin helt egen private efterforskning af en dansk seriemorder, der myrder østeuropæiske kvinder og lægger video af mordene ud på nettet. Da Wolf sendes ud på en livsfarlig mission beder logen hende om at hjælpe ham.
Nis Jakob har med vanlig sans for højspændt drama, internationale politiske dagsordener og privatlivets altoverskyggende og eksistentielle udfordringer skrevet en tankevækkende pageturner om den tid, vi alle er en del af lige nu.
Det næste bind i serien hedder 1000 Piskeslag og udkommer 2019
EN DØD RUSSER
Thriller af Nis Jakob. En død russer. Ja, der kommer knald på. Det er både på følelser og privatliv, gamle voldsomme traumer, storpolitik og internationale forbrydere. Blodet flyder, både hjerteblodet fra sår i sjælen og blodet fra skudhuller, knivstik og granater
Nis Jakob har udgivet anmelderroste spændingsromaner på etablerede forlag siden sin debut i 1999. Fra 2011 har han udgivet sine romaner på forlaget Billige eBøger/ JAKOBSs Press og har ofte toppet bestsellerlisterne. Nis Jakob leverer velskrevne, underholdende, tankevækkende og fængende fortællinger, der med både krimi-spænding, humor og sex som brændstof tager fat på livets store og små konflikter. Glæd dig til store læseoplevelser.
Camilla fra Bogfidusen giver 5 stjerner til Dødens Engle. Spændende krimi for kræsne læsere. “Nis Jakob har senest skrevet actionfyldt og spændende thrillerserie om agenterne Andreas Wolf og Inessa (En død russer, 1000 piskeslag og Missil) som er skrevet i en ret voldsom retorik og man skal have maven i orden, før man giver sig …
Mathias Hou fra Titlen.dk er ikke i tvivl: “‘Missil’ er helt igennem en rigtig spændende thriller, der nok engang anvender hele verden som sin legeplads – som forfatterens to tidligere udgivelser i samme serie. Det er endnu en hæsblæsende thriller fra den danske og endnu lidt for ukendte forfatter, som jeg efterhånden tror har sat …
“Er du vimmer, hvor der er fart over feltet i Nis’ serie om Wolf, og jeg elsker det, skriver Mathias Hou fra Titlen.dk og giver fire store stjerner. “Endnu engang blev jeg overrasket over, hvor dygtig Nis er til at fortælle historier, ” skriver anmelderen. “Jeg var jo som bekendt lidt længe om at komme …
1000 piskeslag starter i højeste gear hvor En Død Russer slutter
Nis Jakob er klar med efterfølgeren til den anmelderroste EN DØD RUSSER, der blandt andet blev kaldt ”den perfekte spændingsroman” af en tilfreds anmelder.
ROMANEN er udkommet. Læs anmeldelser her. Med thrilleren EN DØD RUSSER tog Nis Jakob i 2018 – efter 12 enkeltstående romaner – hul på en ny thrillerserie, der tager livtag med internationale forbrydelser, nære personlige konflikter og tidens generelt apokalyptiske strømninger.
Hovedpersonen er den tidligere politimand Wolf, som efter en fyreseddel fra etaten, hyres af en privat, international efterretningstjeneste, der prøver at gøre verden til et bedre sted.
Nu udkommer bind 2 i serien om Wolf og hans russiske kvindelige makker Inessa. Romanen hedder 1000 Piskeslag. E-bog og lydbog er udkommet 27. april 2019. Papirbogen er udkommet 24. maj 2019. Læs anmeldelser her
1000 Piskeslag starter i højeste gear, hvor EN DØD RUSSER slutter.
Inessa er kommet i kløerne på en dansk seriemorder, der tager rundt til datingarrangementer i Østeuropa, myrder kvinder og lægger videoer op af sine ugerninger.
Sekunderne tikker ud for den russiske politikvindes liv, mens Wolf forsøger at finde frem til det sted i Krakow, hvor Inessa skal myrdes og parteres for åbent kamera.
I Saudi-Arabien får en blogger tildelt de første 50 piskeslag ud af 1.000 bundet til en pæl nær en lille moské.
Han har bare sagt sin mening om det religiøse styre.
Og hjemme i Danmark løber Wolfs psykiater, Anna, ind i alvorlige problemer, da hun finder beviser på den tidligere jægersoldats ulovlige mission i Afghanistan.
Wolf forsøger i sit nye job som agent for en hemmelig organisation at få enderne til at mødes i et kapløb mod fortidens dæmoner og nutidens nådesløse pres.
1000 Piskeslag er en direkte fortsættelse af En død russer