Velskrevet og fængslende bog

Ulla Weisshaupt fra Bogrummet.dk giver Missil fem stjerner og skriver blandt andet:

“Missil er en direkte fortsættelse af 1000 Piskeslag, og med samme fremdrift og spænding som i de to forrige bøger. Det er få forfattere, der formår at have så mange forløb i gang, uden at man som læser mister overblikket eller oplever af at stå med løse ender.

Her bliver det hele på vanlig Nis-Jakob-stil flettet sammen og slutter i en samlet sløjfe. Samtidig er det en velskrevet og fængslende bog, en bog man ikke kan slippe før sidste side er læst. Jeg må endnu engang forbavses over hvordan Nis Jakob formår at få tidens politiske emner flyttet ind i sin historie.”

Et pletskud fra Nis Jakob

Anmeldtbog.com giver 6 stjerner til MISSIL og skriver: “Nis Jakob har med Missil endnu engang leveret et pletskud i Wolf-serien. Helt som jeg skrev, da serien startede med En død russer, så er Wolf en mand, der går langt for at retfærdigheden sker fyldest.

Missil, ny thriller af Nis jakob
Missil er Nis Jakobs 3. bind i Wolf-serien.

Det er en rigtig god bog, og spændingen vedligeholdes med de gode sproglige elementer faste læsere vil huske fra de to første bøger i serien.

Jeg havde fornøjelsen at høre lydbogen indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen – og den oplevelse kan varmt anbefales.

Bogen medgives naturligvis de fulde seks stjerner ud af seks mulige, og jeg glæder mig allerede til fjerde bog i serien, Kaliffen, som forventes at udkomme næste år, altså i 2021.”

Ny thriller-serie af Nis Jakob er bestseller hos Mofibo

Hen over sommeren 2019 har Nis Jakobs nye krimithriller-serie med parret Wolf og Inessa konstant ligget i top ti på Danmarks største streaming-tjeneste MOFIBO. 1000 Piskeslag og En Død Russer, der udkommer på Jakobs Press, har begejstret tusindvis af læsere af e- og lydbøger, som har revet serien ned fra streaming-hylderne og venter spændt på 3. bind MISSIL, der udkommer i 2020.

– Jeg er virkelig taknemmelig for den succes serien allerede har efter kun to udgivne bind, fortæller Nis Jakob, der lige nu arbejder stenhårdt på at få bind 3 klar til næste forår.

Succes på Mofibo

– Vi håber, at sommerens succes på Mofibo er direkte motivation for Nis Jakob til at sætte endnu mere gang i sit forfatterskab, når der er så mange begejstrede fans derude, udtaler Søren Brinch Vestergaard, leder af Mofibos udgivelser.

I bind 3 sendes Inessa og Wolf til Beijing af den hemmelige organisation, der har hyret dem for at gøre verden til et bedre sted med ret hårdhændede metoder. De skal under dække af at være ukrainske missilleverandører infiltrere en deep cover kinesisk efterretningstjeneste i et speget spil om Nordkoreas nye missilprogram.

Wolfserien er bestseller på Mofibo sommer 2O19

I Rusland har Inessa fortsat kvaler med den seriemorder, der vil hende til livs. Morderen, der er fra Danmark, planlægger at tage hendes familie som gidsler, hvis han ellers kan finde frem til, hvor de gemmer sig. 

Hjemme i Danmark kæmper Wolf mod en hemmelig gruppe under statsministerpartiet, der styrer statsministerens magtudfoldelse gennem udenlandske valgfonde og sorte penge. Dette opgør spidser til, da Wolfs nye kæreste og psykiater, Anna, bliver forsøgt myrdet, fordi hun har interesseret sig lidt for meget for sagen i håb om at blotlægge Wolfs blodige Afghanistan-traume.

Nis Jakob har toppet bestsellerlisterne før med sine thrillers, men denne sommer har været ekstraordinær. 

4 ud af 5 stjerner

– Jeg har set salgskurver på min nye serie, der bare er gået op og op hen over sommeren, fortæller Nis Jakob, der også noterer sig en rating på mere end 4 ud af 5 stjerner fra tusindvis af læseranmeldelser på Mofibo.

På Mofibo har man bemærket Nis Jakobs topplacering.

– Det svære i dag er at nå igennem støjen og række direkte ud efter publikum. Vi er super bevidste om, at vi som streaming-tjeneste har en opgave i at bygge en bro mellem forfatterne og deres publikum. Vores ambitioner for fremtiden er at gøre den bro endnu bredere med flere sociale tiltag og nye muligheder for at lave anmeldelser i app’en, siger Søren Brinch Vestergaard fra Mofibo.

Pressemeddelelse fra Jakobs Press