Jeg er stadig imponeret

Ulla Weishaupt fra bogrummet.dk er imponeret over 6. bind i Wolfserien og giver 5/5 stjerner. “Kannibal er lige så spændende og velskrevet som de tidligere Wolf-bøger. Nogle gange synes jeg godt man kan blive lidt træt, hvis en serie bliver for lang, så sker der ofte det at den begynder at gå i tomgang, men det er på ingen måde tilfældet, når Nis Jakob går i gang.”

Jeg er stadig imponeret over den måde Nis Jakob kan få flettet handlinger på tværs af flere lande sammen til et forrygende fortælling, han skriver så bladene i bogen vender sig selv og man glemmer alt om tid og sted, man lever i bogen.

Har man ikke læst Wolf serien endnu, så er det bare at komme i gang, det er nogle fantastiske bøger.

KANNIBAL 6. WOLF THRILLER AF NIS JAKOB
Det anmelderroste 6. bind i Wolf -serien af Nis Jakob

5-stjernet anmeldelse fra Dagbladenes Bureau

En ret tilfreds anmelder fra Dagbladenes Bureau strør om sig med roser og skriver bla.  “Hæsblæsende thriller”, “Præcise persontegninger”,”Det gøres ikke meget bedre”,”Rummer alt, hvad man kan som læser kan forlange”,”Elementært spændende”

Dagbladenes Bureau giver 5 stjerner til EN DØD RUSSER
###### 5 stjerner til En død russer
fra Dagbladenes Bureau

KØB BOGEN HER

Her er anmeldelsen:

“Hæsblæsende thriller 

Boganmeldelse: Nis Jakob: ”En død russer”

Henrik Tjalve/Dagbladenes Bureau

Med den spændende thriller “En død russer” søsætter Nis Jakob en serie med politikommissær Wolf som det centrale omdrejningspunkt. Om han får den russiske kollega Inessa som blivende medaktør, er forfatteren så ufin at lade stå åbent i romanens hæsblæsende finale, så svaret må vente til dens annoncerede fortsættelse.

Det er nogle interessante og plagede hovedpersoner, vi har med at gøre. Wolf har fået et psykisk sammenbrud efter en politiaktion, hvor han skød en flygtende kriminel med ikke mindre end otte skud. Efterfølgende samtaler med en krisepsykolog leder ham på sporet af begivenheder 16 år tidligere i Helman-provinsen, begivenheder, han har fortrængt. Samtidigt kører ægteskabet og helbredet måske på sidste vers. Inessas problemer er materielle. Hendes søn har sukkersyge og skal have dyr medicin, og det kaster hende ud i utraditionelle måder at supplere sin sparsomme løn på.

Gennem kontakten med en “organisation”, der som mål har at gøre verden til et bedre sted og har ubegrænsede midler til sin rådighed, begiver Wolf og Inessa sig fra hvert sit punkt ud i et forløb, der rummer alt, hvad man kan som læser kan forlange. Der er præcise persontegninger, ikke mindst Wolf gør sin læser ikke så lidt nysgerrig. Hertil kommer fine skildringer af den henholdsvis danske og russiske virkelighed, der omgiver dem, og så er begivenhederne elementært spændende at følge. Det gøres ikke meget bedre.

Nis Jakob: ”En død russer”. 401 sider. 399 kroner. (Jakobs Press)

Udk. 12.06.2018

5 af 6 stjerner”

KØB BOGEN HER