Seks stjerner: Den perfekte spændingsroman

 

Seks stjerner til En død russer.
En død russer har netop fået seks stjerner af anmelder.

“En død russer fortjener seks stjerner ud af seks mulige for den perfekte spændingsroman, der starter en serie, jeg glæder mig til at følge.” skriver boganmelder Henrik V. Blunck på sin blog og fortsætter: “Det er virkelig en bog, man ikke kan lægge fra sig, når først man er begyndt. Der er et rigtig godt tempo, præcise personskildringer, og en meget skarp pen hvor den tidligere jægersoldat Andreas Wolf, efter han mister sit job som politikommissær, får sig et velbetalt job, der til fulde giver ham mulighed for at bruge sine kompetencer.”

Og videre skriver anmelderen: “Her i bogen er der fuld valuta på konsekvenskontoen, og forfatteren har en unik sans for drama og de internationale politiske agendaer. Garneret med enkelte erotiske seancer – ja, denne bog har ganske enkelt alt det man ønsker sig i en rigtig god sommerferiebog.”