Nuancerede karakterer, velskrevet og skarpt skåret.
Lektørudtalelsen på det sidste bind i Wolfserien lægger ikke fingre imellem, når WOLF- EXIT skal beskrives.
“Hæsblæsende, actionmættet spændingsroman med internationalt format. Velskrevet og skarpt skåret med korte kapitler og skiftende perspektiver. Miljøet er ret barskt, men Nis Jakob formår at nuancere karaktererne, så ikke alt er ligetil. Med sammensværgelser og modige, stærke kvinder og martrede mafiabossser er det en værdig afslutning på den populære spændingsserie om Andreas Wolf.
Share the post "Hæsblæsende med internationalt format"
Lektøren hos DBC anbefaler OND KEMI i papirudgaven og sammenligner den med Vinterland-serien af Pedersen og Faber.
“Meget letlæselig krimi, der balancerer fint mellem action-scener og karakterernes hverdagsproblemer med eks’er, delebørn, teenageproblemer og dating. Kan læses selvstændigt, men man får mest ud af at have læst de andre bind … Gedigen underholdning for krimislugere”
Share the post "Gedigen underholdning for krimislugere"
Ulla Weishaupt fra bogrummet.dk er imponeret over 6. bind i Wolfserien og giver 5/5 stjerner. “Kannibal er lige så spændende og velskrevet som de tidligere Wolf-bøger. Nogle gange synes jeg godt man kan blive lidt træt, hvis en serie bliver for lang, så sker der ofte det at den begynder at gå i tomgang, men det er på ingen måde tilfældet, når Nis Jakob går i gang.”
Jeg er stadig imponeret over den måde Nis Jakob kan få flettet handlinger på tværs af flere lande sammen til et forrygende fortælling, han skriver så bladene i bogen vender sig selv og man glemmer alt om tid og sted, man lever i bogen.
Har man ikke læst Wolf serien endnu, så er det bare at komme i gang, det er nogle fantastiske bøger.
Henrik Tjalve fra Dagbladenes bureau venter fortrøstningsfuldt på 7. bind i Wolfserien.”Der er fortsat høj fart over begivenhederne i Nis Jakobs »Kannibal«, der er sjette bind i serien med danske Wolf og russiske Inessa som det hårdtslående makkerpar.”
“Jakobs tekst er effektiv, og han holder dygtigt læseren fanget gennem sine korte afsnit og bratte sceneskift. Samtidig føles handlingen væsentlig, fordi forfatteren som i de foregående bind knytter den til genkendelige ting i det politiske billede, som det tegner sig netop nu. Uhyggeligst er hans kobling mellem flygtningestrømmen over Middelhavet og den russiske Wagnergruppe, der ønsker at skabe kaos i de europæiske hovedstæder.”
“Gryden er altså fortsat i hidsig kog, så man kan med fortrøstning se frem til seriens næste bind.” Henrik Tjalve giver 4 stjerner til Kannibal.
De vigtigste anmeldere, læserne og lytterne, er ikke i tvivl om deres samlede vurdering af Kannibal, der er sjette bind i Wolfserien. De mange tusinde læsere er enige om, at Kannibal fortjener 4, 5 stjerner på alle streamingtjenester. Indtil videre er serien lyttet og læst langt over 100.000 gange i Danmark.
Her er nogle eksempler på kommentarer fra læsere på streamingtjenesterne:
”Mesteren i spænding har gjort det igen” Anette D.
”Endnu en mesterlig Wolf-thriller. Kan slet ikke vente på nr. 7” Miss Liverpool
”Nis jakob har gjort det igen. En åndeløs spændende bog” Peter Lundberg
Birte Strandby fra bogvægten.dk får åndenød på den gode måde af at være i selskab med Inessa og Wolf i KANNIBAL . “De er dårligt sluppet ud af en knibe, før de havner i en ny. Flere gange er det tre sekunder i verdens undergang/Inessas død/drab på nærmeste familie. Og ikke alle klarer frisag denne gang.”
“Her som i de foregående bind i serien er handlingen en lang række af spændingseksplosioner der gør, at man læser thrilleren i et stræk.”
“Som hos Bond og Bourne er der rigeligt fantasi i plot og udvikling, men det er let at købe hele handlingen. “”Wolf og Inessa har et aktivitetsniveau der må gøre enhver James Bond og Jason Bourne grønne af misundelse.
“Man får igen den enestående fornemmelse af en næsten 300 sider lang tur i rutsjebane.”
Henrik Tjalve fra Dagbladenes Bureau giver fire stjerner til Mørkets afgrund og skriver, at forfatteren “ved en masse om, hvordan spænding opbygges.”
“Der er en række ting, der skal afklares. Først gælder det den pensionerede betjent Hans Schmidt, som befinder sig i fængsel anklaget for et mord, vi ved, han ikke har begået. Samtidigt er den såkaldte Barber ude i et hævntogt på Hans’ tidligere politimakker Louise. Barberen er optaget af at optage og distribuere såkaldte snuff film. Hans perverse drøm er, at det er Louise, der skal lade livet under en filmet voldtægt.”
“Dramatiske ting er der igen på programmet hos Nis Jakob, og som i de foregående bind er der tale om hæsblæsende og dramatisk læsning”, slutter Henrik Tjalve.
FruThulstrup.dk giver 4 ud af 5 lakridspiber til Mørkets afgrund (RØD HÆVN 3) og skriver ” Bogen emmer af spænding og man er på stikkerne hele tiden. En sindssyg mands værk skal stoppes, men han er hele tiden flere skridt foran. Læseren fastholdes af lige dele cliffhangers og en spændingskurve, der hele tiden stiger.”
“Sandhedens time er kommet, der er et regnskab, der skal gøres op. Louise søger fortsat efter den mand som overfaldt hende og næsten gjorde det af med hende og Hans, som er fængslet for mord han ikke har begået, forsøger at både bevise sin uskyld og at flygte fra fængslet.” skriver Fru Thulstrup.
“Det er en vild afslutning. Historien er grusom, voldsom og fuldstændig sindssyg – der skal en helt speciel krøllet hjerne til at udtænke så vilde detaljer. Sløjfen på alle seriens problemstillinger bliver fint bundet og man sidder tilbage med en helstøbt læseoplevelse.”
”Det er en fed serie, hvor man kommer langt omkring, lige fra Det mørke net til Dagny´s grill. Der er vildskab, kærlighed, action og håb – en krimi der holder læseren fanget og helt oppe på tæerne.” slutter Fru Thulstrup.
”Mørkets afgrund” er en hæsblæsende, overraskende og fænomenal afslutning på hele serien ”Rød hævn”, som jeg ser som en krimiserie i absolut topklasse, skriver Susanne Seidler fra krimiormen.dk og giver 5 stjerner.
“Læseren præsenteres for nogle meget velbeskrevne karakterer, som man føler at man kommer helt tæt på igennem hele serien” lyder det i anmeldelsen.
“Nis Jakobs serie leverer fuldt ud både hvad angår geniale plot-twist og hæsblæsende handling, ikke mindst i dette 3 og afsluttende bind af serien. Man er ikke i tvivl om, at man her har en forfatter med mange års erfaring i at fastholde læseren fra første side og ikke give slip førend bogen er lukket igen.”
”Mørkets afgrund” og hele serien ”Rød hævn” får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til spænding, drama og karakterer i en helt særlig liga”, slutter Susanne Seidler.
Ulla Weishaupt fra Bogrummet giver Mørkets afgrund fuld skrue i sin anmeldelse.
“En velskrevet krimi, hvor der ikke mangler spænding. Der er fuld skrue på fra side et, og det holder hele vejen igennem, og slutningen kommer med en lille twist, jeg ikke havde regnet med. Super underholdende og fængslende krimi, som ikke til at lægge fra sig,” skriver hun på bogrummet.dk