En actionthriller, der kører på min indre nethinde 

Ulla Weishaupt fra bogrummet.dk giver 5 stjerner til Wolf – Exit og skriver, at der er mange bolde i luften, som skydes elegant i mål med et flydende og velskrevet sprog.

“Vi kunne være så heldige, at der kommer endnu flere nervepirrende handlinger med Wolf og Inessa, der sker nok rundt i verden lige nu til endnu et par bøger.” skriver Ulla Weishaupt, som håber på flere Wofbøger.

Om det syvende bind Exit:

“Over alt strammes nettet, men der er også tråde der redes ud. Som i de forrige bøger i serien, er der en del mere eller mindre skjulte hentydninger til de politiske magtkampe, der for tiden udspiller sig mellem vesten og Rusland.

Det er en af de ting, jeg holder meget af ved denne serie, dels det høje tempo – det er virkelig noget af en actionthriller der kører på min indre nethinde, når jeg læser – og dels den måde Nis Jakob får samtiden trukket med ind i handlingen. “

Danmarks længe og mest intense thriller. WOLF- SERIEN af NIS JAKOB

Tempofyldt, voldsom og ganske underholdende

Lektørudtalelse fra DBC er meget positiv og opfordrer til indkøb til landets biblioteker af det sjette bind i Wolfserien, Kannibal.

Lektøren skriver at Kannibal er “en voldsom, kulørt, tempofyldt og ganske underholdende thriller. Plottet har mange facetter. Nis Jakob har godt greb om sine filmiske virkemidler og både spændingssekvenserne og de mange actionsscener er godt beskrevet.”

lydbogen er indtalt af Henrik Hartvig Jørgensen

Fortsat høj fart i Wolf-serien

Henrik Tjalve fra Dagbladenes bureau venter fortrøstningsfuldt på 7. bind i Wolfserien.”Der er fortsat høj fart over begivenhederne i Nis Jakobs »Kannibal«, der er sjette bind i serien med danske Wolf og russiske Inessa som det hårdtslående makkerpar.”

“Jakobs tekst er effektiv, og han holder dygtigt læseren fanget gennem sine korte afsnit og bratte sceneskift. Samtidig føles handlingen væsentlig, fordi forfatteren som i de foregående bind knytter den til genkendelige ting i det politiske billede, som det tegner sig netop nu. Uhyggeligst er hans kobling mellem flygtningestrømmen over Middelhavet og den russiske Wagnergruppe, der ønsker at skabe kaos i de europæiske hovedstæder.”

“Gryden er altså fortsat i hidsig kog, så man kan med fortrøstning se frem til seriens næste bind.” Henrik Tjalve giver 4 stjerner til Kannibal.

Nis Jakob. Foto: Trine Bukh

Læserne er vilde med Wolf

De vigtigste anmeldere, læserne og lytterne, er ikke i tvivl om deres samlede vurdering af Kannibal, der er sjette bind i Wolfserien. De mange tusinde læsere er enige om, at Kannibal fortjener 4, 5 stjerner på alle streamingtjenester. Indtil videre er serien lyttet og læst langt over 100.000 gange i Danmark.

Her er nogle eksempler på kommentarer fra læsere på streamingtjenesterne:

”Mesteren i spænding har gjort det igen” Anette D.

”Endnu en mesterlig Wolf-thriller. Kan slet ikke vente på nr. 7” Miss Liverpool

”Nis jakob har gjort det igen. En åndeløs spændende bog” Peter Lundberg

”Sindssygt god.” Karina Klenz Jakobsen

Mofibo 4, 5 stjerner

Bog & Ide 4,6 stjerner

Saxo 4, 5 stjerner

Bookbeat 4,7 stjerner

Nextory 4,5 stjerner

300 sider lang tur i rutsjebane

Birte Strandby fra bogvægten.dk får åndenød på den gode måde af at være i selskab med Inessa og Wolf i KANNIBAL . “De er dårligt sluppet ud af en knibe, før de havner i en ny. Flere gange er det tre sekunder i verdens undergang/Inessas død/drab på nærmeste familie. Og ikke alle klarer frisag denne gang.”

“Her som i de foregående bind i serien er handlingen en lang række af spændingseksplosioner der gør, at man læser thrilleren i et stræk.”

“Som hos Bond og Bourne er der rigeligt fantasi i plot og udvikling, men det er let at købe hele handlingen. “”Wolf og Inessa har et aktivitetsniveau der må gøre enhver James Bond og Jason Bourne grønne af misundelse.

“Man får igen den enestående fornemmelse af en næsten 300 sider lang tur i rutsjebane.”

EN VILD AFSLUTNING

FruThulstrup.dk giver 4 ud af 5 lakridspiber til Mørkets afgrund (RØD HÆVN 3) og skriver ” Bogen emmer af spænding og man er på stikkerne hele tiden. En sindssyg mands værk skal stoppes, men han er hele tiden flere skridt foran. Læseren fastholdes af lige dele cliffhangers og en spændingskurve, der hele tiden stiger.”

“Sandhedens time er kommet, der er et regnskab, der skal gøres op. Louise søger fortsat efter den mand som overfaldt hende og næsten gjorde det af med hende og Hans, som er fængslet for mord han ikke har begået, forsøger at både bevise sin uskyld og at flygte fra fængslet.” skriver Fru Thulstrup.

“Det er en vild afslutning. Historien er grusom, voldsom og fuldstændig sindssyg – der skal en helt speciel krøllet hjerne til at udtænke så vilde detaljer. Sløjfen på alle seriens problemstillinger bliver fint bundet og man sidder tilbage med en helstøbt læseoplevelse.”

”Det er en fed serie, hvor man kommer langt omkring, lige fra Det mørke net til Dagny´s grill. Der er vildskab, kærlighed, action og håb – en krimi der holder læseren fanget og helt oppe på tæerne.” slutter Fru Thulstrup.

Nis Jakob skriver vildt og fastholder læserne i spænding

Fuld skrue fra side et

Ulla Weishaupt fra Bogrummet giver Mørkets afgrund fuld skrue i sin anmeldelse.

“En velskrevet krimi, hvor der ikke mangler spænding. Der er fuld skrue på fra side et, og det holder hele vejen igennem, og slutningen kommer med en lille twist, jeg ikke havde regnet med. Super underholdende og fængslende krimi, som ikke til at lægge fra sig,” skriver hun på bogrummet.dk

Potentielt spændingshit

Lektøren hos DBC er ret begejstret for Mørkets afgrund, der er tredje bind i Rød Hævn-serien, der før papirudgaven udkom som en Mofibo Original

“Effektiv, bloddryppende og actionfyldt krimi, hvor det uhyggelige plot foldes helt ud, og der ikke spares på de fantasifulde ondskabsfuldheder. Bogen er både spændende og medrivende underholdende, men bestemt ikke for sarte sjæle.” skriver Carsten Güllich Nørby, der har læst Mørkets afgrund.

Velskrevet thriller i højt tempo

Ulla Weishaupt giver fem stjerner til ELIKSIR og medgiver, at hun hørte lydbogen, selvom hun foretrækker fysiske bøger. Hun kunne ganske enkelt ikke vente på at den udkom.

“Et varemærke for Wolf-serien er at der sker fantastisk mange ting på en gang, uden at det bliver rodet, og det gør sig også gældende i Eliksir. Handlingerne udspiller sig flere steder i verden og med spidsfindige referencer til den politiske situation vi befinder os i.” skriver Ulla og fortsætter:

“Samtidig er det en thriller i højt tempo, velskrevet og alt for hurtigt læst. Jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig.” 

Udspekuleret spændingsskrue og god miljøskildring

Uden slinger i valsen presser Nis Jakob sit plots troværdighed og handling til det yderste, skriver Henrik Tjalve fra Dagbladenes Bureau om Rød hævn-seriens to første bind.

“Nis Jakobs store force er, at han på en gang får tegnet et klart billede af det miljø, handlingen foregår i, samtidigt med, at han ret udspekuleret skruer op for det spændingsmæssige. ” skriver Henrik Tjalve og giver fire stjerner for krimiserien, hvor Louise Andersen og Hans Schmidt bevæger sig ind i en verden “hvor forbrydelserne begås for at skabe forvirring og for at tilfredsstille kunder på den mørke del af internettet.”

“Uden slinger i valsen presser Nis Jakob sit plots troværdighed og handling til det yderste, mens han sikrer, at læseren vil være sulten efter at komme i gang med seriens næste bind. Det er ret kalkuleret gjort”

Bogen er oprindelig udkommet som lyd-og e-bog. Den fås også som almindelig papirbog

krimi-Thriller. af Nis Jakob
Nis Jakob har skrevet en mofibo original, indlæst af Dan Schlosser