Fængslende bog – en helstøbt thriller

Ulla Weishaupt fra bogrummet.dk er begejstret for Kaliffen, der får fem ud af fem stjerner og betegnes som en helstøbt thriller.

“Jeg vil anbefale Kaliffen på det varmeste. Det er en fængslende bog. Nis Jakob formår virkelig kunsten at have mange bolde i luften på en gang, imens han langsomt spinder enderne sammen, til en helstøbt thriller. Samtidig er  bøgerne i Wolf-serien også meget politisk aktuelle i de scenarier der udspilles. Man kan ikke frigøre sig fra tanken, kunne dette være virkelighed, og ikke “bare” en fiktion skrevet for at underholde læseren. Jeg har faktisk kun ét problem med Wolf-serien…det er, når bogen er læst skal jeg vente et år på den næste, og der er lang tid til 2022 hvor bind 5 –  Eliksir – udkommer.”

Thriller af Nils Jakob, Kaliffen
Kaliffen er også udkommet som lydbog med Henrik Hartvig Jørgensen som indlæser

Det dramatiske stof doseres perfekt

Henrik Tjalve fra Dagbladenes Bureau giver 4 stjerner og skriver: “Sex og blodige begivenheder – et sikkert miks”

Han skriver videre:

“Nis Jakob holder et fortsat højt tempo i sin serie om den tidligere elitesoldat Wolf, der nu arbejder for en privat organisation, der har sat sig for at rette op på de uretfærdigheder, der ikke kan nås med legale midler.

Flere ting er på spil i “Missil”. Titlen refererer til forsøg på fra kinesisk side at hjælpe Nordkorea med at udvikle atomare fremføringsmidler. I Moskva er Wolfs russiske sparringspartner Inessa på  sporet efter sin onde ånd Nils. På samme tid finder der en voldtægt sted i Danmark alt imedens skruens strammes om landets korrupte statsminister. 

Der er med andre ord nok at se til, men Nis Jakob kommer godt i mål med det hele, for han forstår at dosere det dramatiske stof perfekt. Han får også løftet sløret for, hvad der i sin tid skete med Wolf i Afganistan. Og som noget nyt er der i dette bind skruet ikke så lidt op det erotiske. Kombinationen af sex og blodige begivenheder er et sikkert miks.”