Anmelder Birte Strandby fra bogvægten.dk har været rigtig godt underholdt og skriver blandt andet om 1000 Piskeslag:
“Missionerne står næsten i kø, og der er ikke meget plads til lettelse undervejs. Der er flere skurke, herunder en person højt oppe i det danske politiske hierarki med gode kontakter og en hemmelig viden om, hvad der skete under Wolfs tid i Afghanistan, og en psykopat der udover en tjans som lejemorder laver snufffilm og også gerne live forestillinger både for egen underholdnings skyld og for at tjene lidt ekstra.”
“1000 piskeslag er lige en tand mere uhyggelig end de fleste krimier, og rimeligt rå i sin tilgang til tidens forbrydelser, fra mord som underholdning og middelalderlige afstraffelsesmetoder i diktaturer til Danske Banks hvidvaskeri i Estland. Der er noget vildt over Wolfs sidste-øjeblik-redninger, og det kunne blive en heftig film.”
Share the post "Rimelig rå og en tand mere uhyggelig end andre krimier"
Der er kommet flotte anmeldelser af thrilleren 1000 PISKESLAG, efterfølgeren til EN DØD RUSSER.
“Seks store stjerner ud af seks mulige for den vel gennemførte fortsættelse” skriver anmelder Henrik Blunck.
Bogrummet: fem stjerner.
“Man kan roligt sige at der er blændet op for den internationale scene i ‘1000 piskeslag’. Det er en lige så forrygende bog som forgængeren … Jeg har i den grad følt mig underholdt og venter med længsel på bind tre, ‘Missil’, som udkommer i 2020.”
Saxo.com: fem stjerner.
“Det er en bog, som virkelig ødelægger ens nattesøvn. Det værste er, at jeg nu skal vente et helt år, inden efterfølgeren kommer. Nis Jakob viser her, at han hører til i superligaen af krimiforfattere.”
Dagbladenes bureau: 4 stjerner.
“Højt tempo. Wolf bevæger sig ubesværet mellem Danmark, Saudi Arabien, Polen, Rusland og Frankrig. Terminalt syg af en hjernetumor, er der ingen grænser for, hvad Wolf er villig til at kaste sig ud i. Som læser er man konstant godt underholdt.”
Henrik Blunck. Anmeldt-bog: 6 stjerner.
“Det var virkelig en fornøjelse at opleve bogen 1000 piskeslag, og man er lynhurtig tilbage til det spændende internationale univers, som kendetegner denne thrillerserie.
Forfatteren formår på glimrende vis at holde mange bolde i luften, og som læser er du hele tiden holdt i stor spænding på flere fronter. Et hæsblæsende tempo, og jeg håber en dag, at en af de store filmfolk får øje på denne serie, for det kunne blive rigtig godt. Er en evt. film bare halvt så god som bogen, så vil seerne være henrykte. 🙂
Bogen får igen seks store stjerner ud af seks mulige for den vel gennemførte fortsættelse, der på alle måder lever op til den succes debutten var.”
Share the post "Masser af stjerner til 1000 Piskeslag"