Ulla Weishaupt fra bogrummet.dk giver 5 stjerner til Wolf – Exit og skriver, at der er mange bolde i luften, som skydes elegant i mål med et flydende og velskrevet sprog.
“Vi kunne være så heldige, at der kommer endnu flere nervepirrende handlinger med Wolf og Inessa, der sker nok rundt i verden lige nu til endnu et par bøger.” skriver Ulla Weishaupt, som håber på flere Wofbøger.
Om det syvende bind Exit:
“Over alt strammes nettet, men der er også tråde der redes ud. Som i de forrige bøger i serien, er der en del mere eller mindre skjulte hentydninger til de politiske magtkampe, der for tiden udspiller sig mellem vesten og Rusland.
Det er en af de ting, jeg holder meget af ved denne serie, dels det høje tempo – det er virkelig noget af en actionthriller der kører på min indre nethinde, når jeg læser – og dels den måde Nis Jakob får samtiden trukket med ind i handlingen. “
Share the post "En actionthriller, der kører på min indre nethinde "
Andreas Krog, journalist og desuden anmelder på bogblokker.dk, har været gennem hele Wolfserien. Han er pænt sagt MEGET begejstret.
“Alt godt kommer til en ende på et tidspunkt. Og efter syv bøger er det måske nok passende at binde en sløjfe på Wolf-serien. Desværre. For det er bare knaldgodt. Men syveren gør det på en meget elegant og passende måde.” skriver journalisten og boganmelderen Andreas Krog.
“Wolf-serien er noget af det bedste action jeg nogensinde har læst fra en dansk forfatters hånd. Man føler sig godt underholdt. Især med hjælp fra Wolf’s lille gruppe af hjælpere på dansk jord. Det giver et godt humoristisk afbræk i fortællingen.”
Krog pointerer, at det er nu, du kan binge hele serien: “Man kan godt læse de syv bind enkeltvis. Men hvorfor snyde sig selv. Start med 1’eren. Inden du har set dig om, er du i gang med 4’eren eller 5’eren. De findes som e-bøger og lydbøger på eReolen. Så du behøver ikke på biblioteket eller i boghandleren eller vente på pakkeposten. Bare derudaf.”
Anmelderen slutter med et lille håb om en 8’er:
“Personligt vil jeg holde et vågent øje med, om ikke Nis Jakob en dag opfinder en ny Wolf-lignende karakter. Eller giver os en 8’er. Bare en lille en. Så længe han lover, ikke at falde i den fælde, som en del danske spionroman-forfattere er faldet i i de seneste år. Nemlig at lade sig kraftigt inspirere af FE-sag(erne) og forsøge at skrive et politisk plot ind i bøgerne. Det lykkes for Krause-Kjær. Til gengæld er hans afslutninger flade. Især sammenlignet med Nis Jakobs.
Fik jeg nævnt, at Wolf-serien er nærmest afhængighedsskabende? Eller giver det ikke lidt sig selv, når man har læst ovenstående?”
Share the post "Noget af det bedste action jeg nogensinde har læst fra en dansk forfatters hånd"
Nuancerede karakterer, velskrevet og skarpt skåret.
Lektørudtalelsen på det sidste bind i Wolfserien lægger ikke fingre imellem, når WOLF- EXIT skal beskrives.
“Hæsblæsende, actionmættet spændingsroman med internationalt format. Velskrevet og skarpt skåret med korte kapitler og skiftende perspektiver. Miljøet er ret barskt, men Nis Jakob formår at nuancere karaktererne, så ikke alt er ligetil. Med sammensværgelser og modige, stærke kvinder og martrede mafiabossser er det en værdig afslutning på den populære spændingsserie om Andreas Wolf.
Share the post "Hæsblæsende med internationalt format"
Ulla Weishaupt fra bogrummet.dk er imponeret over 6. bind i Wolfserien og giver 5/5 stjerner. “Kannibal er lige så spændende og velskrevet som de tidligere Wolf-bøger. Nogle gange synes jeg godt man kan blive lidt træt, hvis en serie bliver for lang, så sker der ofte det at den begynder at gå i tomgang, men det er på ingen måde tilfældet, når Nis Jakob går i gang.”
Jeg er stadig imponeret over den måde Nis Jakob kan få flettet handlinger på tværs af flere lande sammen til et forrygende fortælling, han skriver så bladene i bogen vender sig selv og man glemmer alt om tid og sted, man lever i bogen.
Har man ikke læst Wolf serien endnu, så er det bare at komme i gang, det er nogle fantastiske bøger.
Henrik Tjalve fra Dagbladenes bureau venter fortrøstningsfuldt på 7. bind i Wolfserien.”Der er fortsat høj fart over begivenhederne i Nis Jakobs »Kannibal«, der er sjette bind i serien med danske Wolf og russiske Inessa som det hårdtslående makkerpar.”
“Jakobs tekst er effektiv, og han holder dygtigt læseren fanget gennem sine korte afsnit og bratte sceneskift. Samtidig føles handlingen væsentlig, fordi forfatteren som i de foregående bind knytter den til genkendelige ting i det politiske billede, som det tegner sig netop nu. Uhyggeligst er hans kobling mellem flygtningestrømmen over Middelhavet og den russiske Wagnergruppe, der ønsker at skabe kaos i de europæiske hovedstæder.”
“Gryden er altså fortsat i hidsig kog, så man kan med fortrøstning se frem til seriens næste bind.” Henrik Tjalve giver 4 stjerner til Kannibal.
De vigtigste anmeldere, læserne og lytterne, er ikke i tvivl om deres samlede vurdering af Kannibal, der er sjette bind i Wolfserien. De mange tusinde læsere er enige om, at Kannibal fortjener 4, 5 stjerner på alle streamingtjenester. Indtil videre er serien lyttet og læst langt over 100.000 gange i Danmark.
Her er nogle eksempler på kommentarer fra læsere på streamingtjenesterne:
”Mesteren i spænding har gjort det igen” Anette D.
”Endnu en mesterlig Wolf-thriller. Kan slet ikke vente på nr. 7” Miss Liverpool
”Nis jakob har gjort det igen. En åndeløs spændende bog” Peter Lundberg
Birte Strandby fra bogvægten.dk får åndenød på den gode måde af at være i selskab med Inessa og Wolf i KANNIBAL . “De er dårligt sluppet ud af en knibe, før de havner i en ny. Flere gange er det tre sekunder i verdens undergang/Inessas død/drab på nærmeste familie. Og ikke alle klarer frisag denne gang.”
“Her som i de foregående bind i serien er handlingen en lang række af spændingseksplosioner der gør, at man læser thrilleren i et stræk.”
“Som hos Bond og Bourne er der rigeligt fantasi i plot og udvikling, men det er let at købe hele handlingen. “”Wolf og Inessa har et aktivitetsniveau der må gøre enhver James Bond og Jason Bourne grønne af misundelse.
“Man får igen den enestående fornemmelse af en næsten 300 sider lang tur i rutsjebane.”
Andreas Krog fra Bogblogger.dk glæder sig til flere bind af Wolf-serien, efter at han har læst En død russer.
“De knap 400 sider i “En død russer” er i virkeligheden kun indledningen til Wolf og Inessa’s farefulde færd og arbejde i logens tegn. Indtil videre har Nis Jakob skrevet fire bind i Wolf-serien. Og det lover indtil videre godt. Det bliver spændende at se fortællingen komme op i omdrejninger og se Wolf og Inessa blive kastet ud i flere farefulde missioner.” skriver anmelderen.”
“Wolf sendes på en mission for logen. Den kører af sporet og Inessa dukker op og rydder bogstaveligt talt op og redder Wolf ud af ilden. Et af flere eksempler på gode “aktionscener” i bogen. Man kan næsten se filmen for sig.”
“Det fungerer godt med de parallelle spor samt flere bipersoners historier, som sandsynligvis flettes ind i den store historie senere.”
Henrik Tjalve giver 4 stjerner til et vildt og blodigt handlingsforløb i ELIKSIR
“Tempoet er fortsat højt i Nis Jakobs »Eliksir«, der er femte bind i forfatterens thriller-serie om agenterne Wolf og Inessa, ” skriver Henrik Tjalve fra Dagbladenes bureau.
“Igen er Wolfs russiske kollega Inessa i vanskeligheder, men det bliver ikke ved det, for i København er hans egen datter offer for en gruppevoldtægt. Det er alt sammen noget, der sætter gang i et vildt og blodigt handlingsforløb.”
“Er man til den slags, hvor der hele tiden skrues op for vildskaben, er man i godt selskab med Nis Jakob. Han har styr på sine mange bolde og holder sin læser i et fast greb.”
Nis Jakob skriver vildt og hæsblæsende. Ikke for sarte sjæle.
Krimiormen.dk giver 5 stjerner til Eliksir: “Jeg vil garantere for, at man ikke fortryder den tid, man bruger på at dykke ned i Nis Jakobs forfatterskab. Wolf-serien er en række af thrillere i en helt særlig klasse.“
Susanne Seidler fra krimiormen.dk er imponeret efter læsning af ELIKSIR 5. bind i Wolfserien. “Hele serien er en forrygende fortælling om danske Wolf og russiske Inessa, der er hyret af en hemmelige international organisation for at gøre verden til et bedre sted, skriver hun og fortsætter: “Jeg er dybt imponeret over Nis Jakobs evne til, at fastholde læseren i yderste spænding hele vejen igennem serien om Wolf og hans forsøg på at redde hele verden, imens hans egen lille familie er ved at gå i opløsning. Serien om Wolf og hans omgivelser og hæsblæsende liv er en thriller-serie helt ud over det sædvanlige.”
“Bøgerne er usædvanlige og med et meningsfuldt indhold.”