Birte Strandby fra Bogvægten.dk er begejstret for Eliksir, der, selvom bogen er 5. bind i serien om Wolf og Inessa, på raffineret vis skaber nye spændende handlingstråde.
“Tempoet er hæsblæsende, der er konstant en ny fjende der truer lige om hjørnet, mere effektiv og kynisk end den forrige. Skurkene er ekstra djævelske, men ingen karakterer er endimensionelle. Og Wolf og Inessa er et fantastisk team.” skriver Birte Strandby blandt andet i sin meget positive anmeldelse.
“Man skulle tro, at der kom noget ensartet måske ligefrem kedeligt over den femte krimi i en serie, men det er ikke tilfældet. Tværtimod er her flere raffinerede detaljer.” skriver anmelderen fra bogvægten.dk
Share the post "Wolf og Inessa er et fantastisk team"
Ulla Weishaupt giver fem stjerner til ELIKSIR og medgiver, at hun hørte lydbogen, selvom hun foretrækker fysiske bøger. Hun kunne ganske enkelt ikke vente på at den udkom.
“Et varemærke for Wolf-serien er at der sker fantastisk mange ting på en gang, uden at det bliver rodet, og det gør sig også gældende i Eliksir. Handlingerne udspiller sig flere steder i verden og med spidsfindige referencer til den politiske situation vi befinder os i.” skriver Ulla og fortsætter:
“Samtidig er det en thriller i højt tempo, velskrevet og alt for hurtigt læst. Jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig.”
Camilla Laugesen fra bogfidusen.dk giver 6 stjerner til Eliksir, som anbefales til læsere, der ikke har lyst til at kede sig.
“Forfatter Nis Jakob har en udpræget evne til at levere højintens spænding til den type læser, der ikke har tendens til forhøjet blodtryk under læsning. Der er smæk på, og handlingen bliver holdt i gang hele tiden. “, skriver Camilla.
“Kan helt klart anbefale “Eliksir” – det er knaldgo underholdning. Til læseren, der ikke har lyst til at kede sig.”
“Forfatteren har ingen problemer med at være “inde i hovedet” på flere forskellige personer på en gang. Det vil sige, hver gang scenen skifter, er det en ny hovedperson, der er fortæller, det er meget elegant udført og handlingen holdes flydende og interessant.”
“Selvom denne thriller er en del af en serie, behøver man ikke nødvendigvis at have læst de forgående bøger i serien, man kan godt følge med alligevel.”
2021 er året, hvor Nis Jakob ender blandt de 10 mest lyttede forfattere i alle kategorier på Mofibo i fornemt selskab med navne som J.K. Rowling, Ken Follett og danske Sara Blædel.
2121 er også, året, hvor de første to sæsoner af forfatterens Mofibo-Original-serie Rød Hævn går i top 10 over årets mest populære krimier på Mofibo. Der bliver årlig lyttet over 73 mio. timer på Mofibo, hvoraf krimisegmentet udgør omkring 25 mio. timer, hvilket svarer til 2.5 mio. krimier a ti timer.
Nis Jakobs Rød Hævn serie er i top10 over de mest lyttede krimier i 2021
Forud er gået nogle produktive år for forfatteren, der startede i 2018 med lanceringen af Wolf-serien, som allerede i 2019 brød igennem på Danmarks største streamingtjeneste Mofibo, hvor serien lå i top 10 hen over sommeren, da andet bind, 1000 Piskeslag udkom og for alvor skabte nye krusninger på læserhavet.
I dag er der udgivet fire bind i Wolf-serien og femte bind ELIKSIR udkommer i marts 2022 som lydbog og i maj 2022 som papirbog.
Wolf-serien er også solgt til krimiens fædreland, Sverige, hvor serien lige nu er udkommet med bind et og to. Der er to yderligere bind på vej i 2022 på alle platforme hos det svenske forlag NONA.
Svenskerne får desuden mulighed for at bide negle til Nis Jakobs Mofibo-Original-serie Rød hævn. I 2023 udkommer de første sæsoner nemlig på svensk på Storytel i Sverige.
”Jeg havde på fornemmelsen, at det gik okay for mit forfatterskab”, siger Nis Jakob om top 10 placeringen, ”… men det er noget andet at se det sort på hvidt, når der trækkes hardcore statistik fra Mofibos databrønd. Så er der vist ikke så meget at diskutere: Læserne har fundet frem til mine bøger.”
Som i seriens foregående bind er tempoet højt, og mange handlingsspor flettes elegant sammen, skriver Henrik Tjalve og giver fem stjerner til Kaliffen, som er 4. bind i Wolf-serien.
“Udgangspunktet er en politiaktion mod et autoværksted i Nordvest, hvor et stort parti narko beslaglægges, samtidigt “glemmer” Wolfs venner i politiet at aflevere et større pengebeløb til myndighederne.” lyder det bland andet i anmeldelsen fra Dagbladenes Bureau
“Aktionen er starten på en række handlingsforløb, hvor også Wolfs russiske kontakt Inessa involveres, og hvor det hele fører frem til fundamentalistiske kræfter i Paris, der planlægger en terroraktion i København.”
“Nis Jakobs store styrke som forfatter af spændingsromaner er hans evne til de hurtige sceneskift. Som læser har man simpelthen ikke tid til at kede sig … underholdningsværdien er altid i top hos Jakob”, skriver Henrik Tjalve.
Forfatter Nis Jakob skriver spændingsromaner, der holder dig vågen om natten.
Share the post "Fem stjerner fra Dagbladenes Bureau"
Birte Strandby fra bogvægten.dk er ikke i tvivl: Kaliffen er holder dig i ånde fra første til sidste side.
“Her er alle de ingredienser der skal til at skabe en god thriller: spænding, spænding, spænding, overbevisende karakterer, gode plots og et enkelt drys samfundskritik.”
Mathias Hou fra Titlen.dk er ikke i tvivl: “Missil” er helt igennem en rigtig spændende thriller, der nok engang anvender hele verden som sin legeplads – som forfatterens to tidligere udgivelser i samme serie.
Det er endnu en hæsblæsende thriller fra den danske og endnu lidt for ukendte forfatter, som jeg efterhånden tror har sat sig OK fast i den danske læsers bevidsthed – om ikke andet nu hvor Mofibo for alvor har fået øjnene op for hans talenter. ( Dødens engle af Nis Jakob red.)
Denne gang er vi kommet en tur til Asien, men det betyder, at forfatteren på ny inddrager den store verden i sine romaner og de elementer, der rører sig derude.
Jeg vil gå så langt og sammenligne Wolfs og Inessas far med vores anden danske forfatter Steffen Jacobsen. Der er mange ligheder og mange lignende kvaliteter, der især kommer til udtryk, når kampscenerne spidser til.
Tak for endnu en rigtig god roman, der underholder til sidste side. Nis Jakob er et frisk pust til spændingsscenen i DK. ” Mathias Hou giver 4 store stjerner til Missil og skriver i sit Instaopslag: “Boy, oh boy, det er en stærk serie”.
Share the post "Boy, oh boy, det er en stærk serie."
“Er du vimmer, hvor der er fart over feltet i Nis’ serie om Wolf, og jeg elsker det, skriver Mathias Hou fra Titlen.dk og giver fire store stjerner.
“Endnu engang blev jeg overrasket over, hvor dygtig Nis er til at fortælle historier, ” skriver anmelderen.
“Jeg var jo som bekendt lidt længe om at komme i gang med hans forfatterskab, og jeg kan kun ærgre mig over det, fordi det er altså en serie, som vil appellere til mange mandlige læsere især.”
Mathias Hou elsker skrivestilen i 1000 Piskeslag. (foto: Mathias Hou)
“I begyndelsen var jeg lidt bange for, at forfatteren havde slået et for stort brød op, der ville være svært at kontrollere med de forskellige fortællinger, men jeg synes faktisk, at enderne bliver bundet flot sammen til sidst. At de så får lov til at folde sig ud i slutningen på ny, som formentlig vil eskalere i næste bind, ‘Missil’, er en anden sag.”
“Jeg havde egentlig troet, vi ikke ville opleve samme bramfri tilgang til seksuelle beskrivelser i ‘1000 piskeslag’, som det var tilfældet i forgængeren ‘En død russer’, men sådan skulle det ikke være. Omvendt kan man så også spørge sig selv, om romanen så i virkeligheden ville være en Nis Jakob-roman, hvis der ikke var disse helt afklædte og direkte beskrivelser.”
Share the post "Jeg er fan af Nis Jakobs skrivestil"
Missil er endnu et hæsblæsende bind fra Nis Jakobs hånd, skriver Lotte Eskildsen fra catsbooksand coffe og giver fire stjerner.
Hun skriver videre: “De gennemgående karakterer suppleres af nye karakterer, der også får lov til at spille en rolle. Personerne er velbeskrevne og fremstår som oftest realistiske, og Nis Jakob viser igen sit talent for at skabe nuancerede karakterer.”
Missil hæver sig over det sædvanlige spændingsniveau
“De tidligere bind har efterladt læserne med nogle uafklarede spørgsmål, og disse besvares i Missil. Derudover viser Nis endnu en gang, at han på en relevant måde forstår at inddrage aktuelle politiske dagsordener. Det hæver bogen op over det sædvanlige spændingsniveau.”
“Nis er god til at bruge karakterernes personlige udvikling som kontrast. Det er deres motiver og bevæggrunde der er bogens virkelige drivkraft.
Du keder dig aldrig i selskab med en Nis Jakob bog”, slutter anmelderen.
Jeg burde være gået igang noget før, skriver Mathias Hou fra titlen.dk i sig anmeldelse, da han finder ud af, hvor spændende bogen er.
“‘En død russer’ er en af den slags romaner, som godt kunne karakteriseres som det, jeg kalder for en “mandekrimi” – med al respekt. Så er du en mand, som ikke rigtig ved, hvad du skal læse efter Jussi Adler-Olsens romaner, så kunne du måske give dig i kast med denne.
Dog er det vigtigt at sige, at det sgu er lidt træls, at Nis afslutter bogen på den måde han gør. Men jeg er vild med det.
Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med ‘1000 piskeslag’.” skriver Mathias Hou, der giver fire stjerner til En Død Russer, inden han kaster sig over 1000 Piskeslag.
EN DØD RUSSER, FOTOGRAFERET AF MATHIAS HOU
“Jeg skal saftsusme love for, at der er skruet op for seksuelle udskejelser. Nis Jakob lægger på ingen måde fingre imellem, når det kommer til sekvenser under og over lagenet”, tilføjer anmelderen.
Share the post "“Mandekrimi” med støt stigende spændingskurve"