Henrik Tjalve fra Dagbladenes Bureau giver 4 stjerner og skriver: “Sex og blodige begivenheder – et sikkert miks”
Han skriver videre:
“Nis Jakob holder et fortsat højt tempo i sin serie om den tidligere elitesoldat Wolf, der nu arbejder for en privat organisation, der har sat sig for at rette op på de uretfærdigheder, der ikke kan nås med legale midler.
Flere ting er på spil i “Missil”. Titlen refererer til forsøg på fra kinesisk side at hjælpe Nordkorea med at udvikle atomare fremføringsmidler. I Moskva er Wolfs russiske sparringspartner Inessa på sporet efter sin onde ånd Nils. På samme tid finder der en voldtægt sted i Danmark alt imedens skruens strammes om landets korrupte statsminister.
Der er med andre ord nok at se til, men Nis Jakob kommer godt i mål med det hele, for han forstår at dosere det dramatiske stof perfekt. Han får også løftet sløret for, hvad der i sin tid skete med Wolf i Afganistan. Og som noget nyt er der i dette bind skruet ikke så lidt op det erotiske. Kombinationen af sex og blodige begivenheder er et sikkert miks.”
Share the post "Det dramatiske stof doseres perfekt"
Ulla Weisshaupt fra Bogrummet.dk giver Missil fem stjerner og skriver blandt andet:
“Missil er en direkte fortsættelse af 1000 Piskeslag, og med samme fremdrift og spænding som i de to forrige bøger. Det er få forfattere, der formår at have så mange forløb i gang, uden at man som læser mister overblikket eller oplever af at stå med løse ender.
Her bliver det hele på vanlig Nis-Jakob-stil flettet sammen og slutter i en samlet sløjfe. Samtidig er det en velskrevet og fængslende bog, en bog man ikke kan slippe før sidste side er læst. Jeg må endnu engang forbavses over hvordan Nis Jakob formår at få tidens politiske emner flyttet ind i sin historie.”
Anmeldtbog.com giver 6 stjerner til MISSIL og skriver: “Nis Jakob har med Missil endnu engang leveret et pletskud i Wolf-serien. Helt som jeg skrev, da serien startede med En død russer, så er Wolf en mand, der går langt for at retfærdigheden sker fyldest.
Det er en rigtig god bog, og spændingen vedligeholdes med de gode sproglige elementer faste læsere vil huske fra de to første bøger i serien.
Jeg havde fornøjelsen at høre lydbogen indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen – og den oplevelse kan varmt anbefales.
Bogen medgives naturligvis de fulde seks stjerner ud af seks mulige, og jeg glæder mig allerede til fjerde bog i serien, Kaliffen, som forventes at udkomme næste år, altså i 2021.”
Camilla fra Bogfidusen.dk giver 4 stjerner til Missil og skriver: “Missil er althvad man kan forvente af en “nr 3” i en serie. Man møder selvfølgelig en del nye personer, men det er også som at “komme hjem igen
Spænding, vold og uforudsigelighed er tre faktorer som forfatteren er kendt for og vi bliver heller ikke snydt i denne bog.
Man keder sig aldrig i selskab med en roman af Nis Jakob, og jeg ved, at der heldigvis kommer en nr 4 – den vil jeg glæde mig til. “
Share the post "Spænding, vold og uforudsigelighed"
I optagelsen fra TV2 kan du høre lidt om, hvordan jeg arbejder med min nye bestsellerserie om Wolf og Inessa. Indtil videre er der udkommet 2 bind. 3. bind MISSIL udkommer til foråret 2019.
Hen over sommeren 2019 har Nis Jakobs nye krimithriller-serie med parret Wolf og Inessa konstant ligget i top ti på Danmarks største streaming-tjeneste MOFIBO. 1000 Piskeslag og En Død Russer, der udkommer på Jakobs Press, har begejstret tusindvis af læsere af e- og lydbøger, som har revet serien ned fra streaming-hylderne og venter spændt på 3. bind MISSIL, der udkommer i 2020.
– Jeg er virkelig taknemmelig for den succes serien allerede har efter kun to udgivne bind, fortæller Nis Jakob, der lige nu arbejder stenhårdt på at få bind 3 klar til næste forår.
Succes på Mofibo
– Vi håber, at sommerens succes på Mofibo er direkte motivation for Nis Jakob til at sætte endnu mere gang i sit forfatterskab, når der er så mange begejstrede fans derude, udtaler Søren Brinch Vestergaard, leder af Mofibos udgivelser.
I bind 3 sendes Inessa og Wolf til Beijing af den hemmelige organisation, der har hyret dem for at gøre verden til et bedre sted med ret hårdhændede metoder. De skal under dække af at være ukrainske missilleverandører infiltrere en deep cover kinesisk efterretningstjeneste i et speget spil om Nordkoreas nye missilprogram.
I Rusland har Inessa fortsat kvaler med den seriemorder, der vil hende til livs. Morderen, der er fra Danmark, planlægger at tage hendes familie som gidsler, hvis han ellers kan finde frem til, hvor de gemmer sig.
Hjemme i Danmark kæmper Wolf mod en hemmelig gruppe under statsministerpartiet, der styrer statsministerens magtudfoldelse gennem udenlandske valgfonde og sorte penge. Dette opgør spidser til, da Wolfs nye kæreste og psykiater, Anna, bliver forsøgt myrdet, fordi hun har interesseret sig lidt for meget for sagen i håb om at blotlægge Wolfs blodige Afghanistan-traume.
Nis Jakob har toppet bestsellerlisterne før med sine thrillers, men denne sommer har været ekstraordinær.
4 ud af 5 stjerner
– Jeg har set salgskurver på min nye serie, der bare er gået op og op hen over sommeren, fortæller Nis Jakob, der også noterer sig en rating på mere end 4 ud af 5 stjerner fra tusindvis af læseranmeldelser på Mofibo.
På Mofibo har man bemærket Nis Jakobs topplacering.
– Det svære i dag er at nå igennem støjen og række direkte ud efter publikum. Vi er super bevidste om, at vi som streaming-tjeneste har en opgave i at bygge en bro mellem forfatterne og deres publikum. Vores ambitioner for fremtiden er at gøre den bro endnu bredere med flere sociale tiltag og nye muligheder for at lave anmeldelser i app’en, siger Søren Brinch Vestergaard fra Mofibo.
Pressemeddelelse fra Jakobs Press
Share the post "Ny thriller-serie af Nis Jakob er bestseller hos Mofibo"