MISSIL

MISSIL er bind 3 i Nis Jakobs anmelderroste bestseller-serie om danske Wolf og russiske Inessa, der hyres af en international hemmelig organisation, der ønsker at gøre verden til et bedre sted.

MISSIL fortsætter, hvor bind 2, 1000 Piskeslag slutter. 

I Rusland jagtes Inessa af den danske seriemorder, som vil hende til livs med hjælp fra mafiaen. Han planlægger at tage hendes familie som gidsler for at tvinge hende ud af sit skjul. 

Hjemme i Danmark spidser tingene til, da Wolfs kæreste Anna ender på intensivafdelingen, fordi hun interesserer sig lidt for meget for Wolfs blodige Afghanistan-traume og rygterne om hemmelige valgfonde og sorte penge bag statsministerens magtudøvelse. 

Inessa og Wolf sendes til Beijing af deres arbejdsgiver og skal under dække af at være ukrainske raketeksperter infiltrere en deep cover kinesisk efterretningstjeneste i et speget spil om Nordkoreas atommissiler. Deres primære mål er at likvidere en gruppe missilingeniører på vej til Nordkorea. 

Nis Jakobs thriller-serie blev blandt andet modtaget med disse roser: “Hæsblæsende thriller”, “Præcise persontegninger”, ”Det gøres ikke meget bedre”. 5 stjerner fra Dagbladenes Bureau. “Den perfekte spændingsroman” 6 stjerner fra bogblogger Henrik Blunck. “Hjerteskærende grusom” 5 stjerner fra bogfidusen.dk. “Nis Jakob når han er bedst” 5 ud af 5 stjerner fra bogrummet.dk. “Fremragende bog” ifølge 5 anmeldere” bog.nu. 

Wolf-serien er pt på 3 bind.

Bind 1, EN DØD RUSSER 2018

Bind 2, 1000 PISKESLAG 2019

Bind 3, MISSIL 2020

Bind 4 KALIFFEN udkommer 2021