En læseoplevelse ud over det sædvanlige

Krimihjerte.dk har læst og anmeldt 1000 Piskeslag, og en begejstret Lone Maj Knudsen går stadig og tænker over bogens temaer. Hun skriver:

1000 Piskeslag er fortsættelse af En død russer

“Jeg hørte 1000 piskeslag på Mofibo, det var forfatteren selv som læste op. Nis Jakob er en virkelig god oplæser. Det varede ikke længe, inden jeg var færdig med at lytte 1000 piskeslag – og jeg var ret begejstret.

Jeg vil klart anbefale dig at læse/lytte til En død russer inden du giver dig i kast med 1000 piskeslag. Så venter der dig til gengæld også en læseoplevelse ud over det sædvanlige.

Der er fuld fart hele vejen igennem, på intet tidspunkt falder tempoet. 1000 piskeslag er en meget spændende spændingsroman, som tager en del dilemma’er op. Jeg vil ikke afsløre dem her.

Plottet er delt i flere dele, som kun delvist få sine ender afsluttet. Da der er tale om en triologi – med en sammenhængende historie er det jo helt naturligt.

Jeg skal helt sikkert snart læse/lytte En død russer – så jeg er klar til 2020 – hvor næste bind i serien udkommer.

Jeg har været rigtig godt underholdt – og der er en del i romanen som jeg stadigvæk går og tænker over. Den forekommer også realistisk i forhold til handlingen. Personbeskrivelserne er også rigtig gode – du kommer hurtigt til at kende de enkelte.

Rigtig god fornøjelse.

Krimihjerte giver 1000 piskeslag 4 store hjerter ud af 6 mulige.”