Boy, oh boy, det er en stærk serie.

Mathias Hou fra Titlen.dk er ikke i tvivl: “‘Missil’ er helt igennem en rigtig spændende thriller, der nok engang anvender hele verden som sin legeplads – som forfatterens to tidligere udgivelser i samme serie. 


Det er endnu en hæsblæsende thriller fra den danske og endnu lidt for ukendte forfatter, som jeg efterhånden tror har sat sig OK fast i den danske læsers bevidsthed – om ikke andet nu hvor Mofibo for alvor har fået øjnene op for hans talenter. ( Dødens engle af Nis Jakob red.)

Denne gang er vi kommet en tur til Asien, men det betyder, at forfatteren på ny inddrager den store verden i sine romaner og de elementer, der rører sig derude

Jeg vil gå så langt og sammenligne Wolfs og Inessas far med vores anden danske forfatter Steffen Jacobsen. Der er mange ligheder og mange lignende kvaliteter, der især kommer til udtryk, når kampscenerne spidser til.

Tak for endnu en rigtig god roman, der underholder til sidste side. Nis Jakob er et frisk pust til spændingsscenen i DK. ” Mathias Hou giver 4 store stjerner til Missil og skriver i sit Instaopslag: “Boy, oh boy, det er en stærk serie”.

Endnu et hæsblæsende bind

Missil er endnu et hæsblæsende bind fra Nis Jakobs hånd, skriver Lotte Eskildsen fra catsbooksand coffe og giver fire stjerner.

Hun skriver videre: “De gennemgående karakterer suppleres af nye karakterer, der også får lov til at spille en rolle. Personerne er velbeskrevne og fremstår som oftest realistiske, og Nis Jakob viser igen sit talent for at skabe nuancerede karakterer.”

Missil hæver sig over det sædvanlige spændingsniveau

“De tidligere bind har efterladt læserne med nogle uafklarede spørgsmål, og disse besvares i Missil. Derudover viser Nis endnu en gang, at han på en relevant måde forstår at inddrage aktuelle politiske dagsordener. Det hæver bogen op over det sædvanlige spændingsniveau.”

“Nis er god til at bruge karakterernes personlige udvikling som kontrast. Det er deres motiver og bevæggrunde der er bogens virkelige drivkraft.

Du keder dig aldrig i selskab med en Nis Jakob bog”, slutter anmelderen.

Spænding i en ren, rå udgave, lige til at nyde

Birte Strandby fra bogvægten.dk er begejstret for MISSIL, som er drevet af elegante plots og nuanceret karaktertegning.

“Nis Jakob forstår at kultivere spændingen, så vi får den i en ren, rå udgave, lige til at læse og nyde efter at man har sat sig til rette på et stærkt befærdet område i fuldt dagslys. Der er mange personer og mange elegante plots, men takket være en god nuanceret karaktertegning er det ret let at bevare overblikket over både de gode, de onde og de virkeligt seje. De onde er ægte onde.” skriver Birte Strandby.

forfatter NIS JAKOB
Ny roman fra Nis Jakob MISSIL.

“Wolf fortsætter sin action-tilværelse, som han indledte i En død russer og fortsatte i 1000 piskeslag, og man er ikke mange sider inde i thrilleren, før man opdager, at det ikke er den lokale indbrudstyv, han er oppe imod. Nogen vil have ryddet ham af vejen, og hvis hans kæreste ryger med i købet, er det bare ærgerligt.” konstaterer Birte Strandby.

Ren rock på en sydende scene

Hvor har Nis Jakob været i den første del af mit læserliv?

Fem ud af seks stjerner
“Hvor har den forfatter været i den første del af mit liv?” skriver bloganmelder Bjarne Aabyaaby og fortsætter: “Ja men det er sådan det er. Altså. Et før, og et efter, når det gælder de tre spændingsromaner om Wolf, en tidligere kriger i Afghanistan med en flot karriere hos politiet, en meget dygtig en af slagsen. Men som blev smidt ud af samme politi, for derefter at få et job hos en mystisk organisation, som på en til tider pervers og uforståelig måde forsøger at gøre verden til et bedre sted. 
Den anden hovedperson er russiske Inessa, også med “forhenværende” på sit visitkort. Nemlig hos et russisk efterretningsvæsen.


De to første romaner i “Wolf” serien har ikke reelle slutninger, det er bare den samme historie som fortsætter fra den ene til den anden, og nu til den tredje roman, nemlig Missil.
Spændingsromanen har handlingscentre i Danmark, Rusland, Ukraine, og ikke mindst i Kina.


Nis Jakobs fingerspidser fremtryller et flow, som igen stort set fra start fik mig til at holde fast i min billige Huawei tablet. Korte sætninger. Da dum da dum. Fra punktum til punktum. Det rimer stort set, og det passer helt sikkert. Lageret med indskudte sætninger er helt sikkert lukket det meste af den tid forfatteren er på arbejde. Og kommaer, tjae, de har været svære at få fat på i langt det meste af arbejdstiden. 


De korte sætninger og det flydende oplagte sprog, er en vigtig forskel, når jeg sammenligner med så mange andre danske forfattere. Persongalleriet er også flot komponeret, både de enkelte personer, og som dét orkester personerne danner. Ren rock på en sydende scene, og man kan næppe få nok.


Der er mindst fire fem handlinger, som ud og indvikler sig gennem den første halvdel af plottet.Ja måske endnu længere. Den danske statsminister, selvfølgelig fra den blå side det demokratisk morads, er reelt blevet skabt af en O. Henriksen. En gruppe journalister er med hjælp af Wolfs psykiater arbejder på at afsløre statsministeren medvirken til fup og svindel, og fede bankkonti i udlandet, både til statsministeren selv, og til hans parti.
O. Henriksen havde i øvrigt også en rolle at spille i en skandale om en ulovlig mission i Afghanistan, hvor Wolf var den eneste overlevende. Førstnævnte er ved romanens begyndelse i gang med at udrydde de dybdeborende journalister og psykiateren som har sat dem på historien om statsministerens svindel. Wolf og hans psykiater bliver som en del af det projekt kørt i havnen.


En dansk massemorder som i den anden bog i serien forsøgte at voldtage og mishandle Inessa til døde i et streamet show i Polen, har efter løsladelse fra et russisk fængsel genoptaget jagten på netop Inessa.
Og i Kina forbereder en ultra hemmelig del af det kinesiske efterretningsvæsen en aktion, som vil forskubbe balancen mellem Kina og USA når det gælder Fjernøsten.


Jeg synes at det er svært at skrive mere om spændingsromanen, uden at afsløre for meget. Slutningen af aktionen i Kina havde jeg ikke gættet mig til. Massemorderen. Hvad med ham? Og den korrupte borgerlige statsminister, nåede hans skaber O. Henriksen at udrydde de væmmelige dybdeborende journalister, inden hans “produkt” blev afsløret?
Vær lidt god ved dig selv. Og ikke mindst – forkæl dit læserhjerte. Jeg netop læste spændingsromanen, men hvis du holder af at lytte, er dine øregange i gode hænder hos  Henrik Hartvig Jørgensen.


PS! “Missil” får fem ud af seks stjerner. Spændingsromanen placerer Nis Jacob helt oppe blandt mine yndlingsforfattere når det gælder spænding. Næste del i serien med Wolf får titlen “Kaliffen” og udkommer en gang i 2021.”

Ny thriller-serie af Nis Jakob er bestseller hos Mofibo

Hen over sommeren 2019 har Nis Jakobs nye krimithriller-serie med parret Wolf og Inessa konstant ligget i top ti på Danmarks største streaming-tjeneste MOFIBO. 1000 Piskeslag og En Død Russer, der udkommer på Jakobs Press, har begejstret tusindvis af læsere af e- og lydbøger, som har revet serien ned fra streaming-hylderne og venter spændt på 3. bind MISSIL, der udkommer i 2020.

– Jeg er virkelig taknemmelig for den succes serien allerede har efter kun to udgivne bind, fortæller Nis Jakob, der lige nu arbejder stenhårdt på at få bind 3 klar til næste forår.

Succes på Mofibo

– Vi håber, at sommerens succes på Mofibo er direkte motivation for Nis Jakob til at sætte endnu mere gang i sit forfatterskab, når der er så mange begejstrede fans derude, udtaler Søren Brinch Vestergaard, leder af Mofibos udgivelser.

I bind 3 sendes Inessa og Wolf til Beijing af den hemmelige organisation, der har hyret dem for at gøre verden til et bedre sted med ret hårdhændede metoder. De skal under dække af at være ukrainske missilleverandører infiltrere en deep cover kinesisk efterretningstjeneste i et speget spil om Nordkoreas nye missilprogram.

Wolfserien er bestseller på Mofibo sommer 2O19

I Rusland har Inessa fortsat kvaler med den seriemorder, der vil hende til livs. Morderen, der er fra Danmark, planlægger at tage hendes familie som gidsler, hvis han ellers kan finde frem til, hvor de gemmer sig. 

Hjemme i Danmark kæmper Wolf mod en hemmelig gruppe under statsministerpartiet, der styrer statsministerens magtudfoldelse gennem udenlandske valgfonde og sorte penge. Dette opgør spidser til, da Wolfs nye kæreste og psykiater, Anna, bliver forsøgt myrdet, fordi hun har interesseret sig lidt for meget for sagen i håb om at blotlægge Wolfs blodige Afghanistan-traume.

Nis Jakob har toppet bestsellerlisterne før med sine thrillers, men denne sommer har været ekstraordinær. 

4 ud af 5 stjerner

– Jeg har set salgskurver på min nye serie, der bare er gået op og op hen over sommeren, fortæller Nis Jakob, der også noterer sig en rating på mere end 4 ud af 5 stjerner fra tusindvis af læseranmeldelser på Mofibo.

På Mofibo har man bemærket Nis Jakobs topplacering.

– Det svære i dag er at nå igennem støjen og række direkte ud efter publikum. Vi er super bevidste om, at vi som streaming-tjeneste har en opgave i at bygge en bro mellem forfatterne og deres publikum. Vores ambitioner for fremtiden er at gøre den bro endnu bredere med flere sociale tiltag og nye muligheder for at lave anmeldelser i app’en, siger Søren Brinch Vestergaard fra Mofibo.

Pressemeddelelse fra Jakobs Press