Fængslende bog – en helstøbt thriller

Ulla Weishaupt fra bogrummet.dk er begejstret for Kaliffen, der får fem ud af fem stjerner og betegnes som en helstøbt thriller.

“Jeg vil anbefale Kaliffen på det varmeste. Det er en fængslende bog. Nis Jakob formår virkelig kunsten at have mange bolde i luften på en gang, imens han langsomt spinder enderne sammen, til en helstøbt thriller. Samtidig er  bøgerne i Wolf-serien også meget politisk aktuelle i de scenarier der udspilles. Man kan ikke frigøre sig fra tanken, kunne dette være virkelighed, og ikke “bare” en fiktion skrevet for at underholde læseren. Jeg har faktisk kun ét problem med Wolf-serien…det er, når bogen er læst skal jeg vente et år på den næste, og der er lang tid til 2022 hvor bind 5 –  Eliksir – udkommer.”

Thriller af Nils Jakob, Kaliffen
Kaliffen er også udkommet som lydbog med Henrik Hartvig Jørgensen som indlæser

Endnu et hæsblæsende bind

Missil er endnu et hæsblæsende bind fra Nis Jakobs hånd, skriver Lotte Eskildsen fra catsbooksand coffe og giver fire stjerner.

Hun skriver videre: “De gennemgående karakterer suppleres af nye karakterer, der også får lov til at spille en rolle. Personerne er velbeskrevne og fremstår som oftest realistiske, og Nis Jakob viser igen sit talent for at skabe nuancerede karakterer.”

Missil hæver sig over det sædvanlige spændingsniveau

“De tidligere bind har efterladt læserne med nogle uafklarede spørgsmål, og disse besvares i Missil. Derudover viser Nis endnu en gang, at han på en relevant måde forstår at inddrage aktuelle politiske dagsordener. Det hæver bogen op over det sædvanlige spændingsniveau.”

“Nis er god til at bruge karakterernes personlige udvikling som kontrast. Det er deres motiver og bevæggrunde der er bogens virkelige drivkraft.

Du keder dig aldrig i selskab med en Nis Jakob bog”, slutter anmelderen.