Krimi fortalt med nerve og nærvær. Fungerer super godt.

Fru Thulstrup kan lide persongalleriet i Dødens engle, som hun kalder en krimi, der blander forbrydelse med en god håndfuld “livets skole”.

“Det er en fortælling om hævn, selvtægt, sorg, kærlighed, venskab, så det er en krimi, hvor man kommer forbi mange svære emner. Det fungerer super godt og er fortalt med nerve og nærvær. 

”Rød hævn 1 – Dødens engle” er en krimi for dig som elsker forbrydelse blandet med en god håndfuld af ”livets skole” Den er hurtig og let læst/ eller lyttet… Og bliver du sulten efter mere, er der en toér på vej,” skriver Jeanette på fruthulstrup.dk

krimi af Nis Jakob Dødens engle
Dødens engle. Krimi af Nis Jakob, udkommet både som papirroman og som Mofibo-lydbog/ebog

“Mandekrimi” med støt stigende spændingskurve

Jeg burde være gået igang noget før, skriver Mathias Hou fra titlen.dk i sig anmeldelse, da han finder ud af, hvor spændende bogen er.

“‘En død russer’ er en af den slags romaner, som godt kunne karakteriseres som det, jeg kalder for en “mandekrimi” – med al respekt. Så er du en mand, som ikke rigtig ved, hvad du skal læse efter Jussi Adler-Olsens romaner, så kunne du måske give dig i kast med denne.

Dog er det vigtigt at sige, at det sgu er lidt træls, at Nis afslutter bogen på den måde han gør. Men jeg er vild med det.

Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med ‘1000 piskeslag’.” skriver Mathias Hou, der giver fire stjerner til En Død Russer, inden han kaster sig over 1000 Piskeslag.

EN DØD RUSSER, FOTOGRAFERET AF MATHIAS HOU

“Jeg skal saftsusme love for, at der er skruet op for seksuelle udskejelser. Nis Jakob lægger på ingen måde fingre imellem, når det kommer til sekvenser under og over lagenet”, tilføjer anmelderen. 

Ren rock på en sydende scene

Hvor har Nis Jakob været i den første del af mit læserliv?

Fem ud af seks stjerner
“Hvor har den forfatter været i den første del af mit liv?” skriver bloganmelder Bjarne Aabyaaby og fortsætter: “Ja men det er sådan det er. Altså. Et før, og et efter, når det gælder de tre spændingsromaner om Wolf, en tidligere kriger i Afghanistan med en flot karriere hos politiet, en meget dygtig en af slagsen. Men som blev smidt ud af samme politi, for derefter at få et job hos en mystisk organisation, som på en til tider pervers og uforståelig måde forsøger at gøre verden til et bedre sted. 
Den anden hovedperson er russiske Inessa, også med “forhenværende” på sit visitkort. Nemlig hos et russisk efterretningsvæsen.


De to første romaner i “Wolf” serien har ikke reelle slutninger, det er bare den samme historie som fortsætter fra den ene til den anden, og nu til den tredje roman, nemlig Missil.
Spændingsromanen har handlingscentre i Danmark, Rusland, Ukraine, og ikke mindst i Kina.


Nis Jakobs fingerspidser fremtryller et flow, som igen stort set fra start fik mig til at holde fast i min billige Huawei tablet. Korte sætninger. Da dum da dum. Fra punktum til punktum. Det rimer stort set, og det passer helt sikkert. Lageret med indskudte sætninger er helt sikkert lukket det meste af den tid forfatteren er på arbejde. Og kommaer, tjae, de har været svære at få fat på i langt det meste af arbejdstiden. 


De korte sætninger og det flydende oplagte sprog, er en vigtig forskel, når jeg sammenligner med så mange andre danske forfattere. Persongalleriet er også flot komponeret, både de enkelte personer, og som dét orkester personerne danner. Ren rock på en sydende scene, og man kan næppe få nok.


Der er mindst fire fem handlinger, som ud og indvikler sig gennem den første halvdel af plottet.Ja måske endnu længere. Den danske statsminister, selvfølgelig fra den blå side det demokratisk morads, er reelt blevet skabt af en O. Henriksen. En gruppe journalister er med hjælp af Wolfs psykiater arbejder på at afsløre statsministeren medvirken til fup og svindel, og fede bankkonti i udlandet, både til statsministeren selv, og til hans parti.
O. Henriksen havde i øvrigt også en rolle at spille i en skandale om en ulovlig mission i Afghanistan, hvor Wolf var den eneste overlevende. Førstnævnte er ved romanens begyndelse i gang med at udrydde de dybdeborende journalister og psykiateren som har sat dem på historien om statsministerens svindel. Wolf og hans psykiater bliver som en del af det projekt kørt i havnen.


En dansk massemorder som i den anden bog i serien forsøgte at voldtage og mishandle Inessa til døde i et streamet show i Polen, har efter løsladelse fra et russisk fængsel genoptaget jagten på netop Inessa.
Og i Kina forbereder en ultra hemmelig del af det kinesiske efterretningsvæsen en aktion, som vil forskubbe balancen mellem Kina og USA når det gælder Fjernøsten.


Jeg synes at det er svært at skrive mere om spændingsromanen, uden at afsløre for meget. Slutningen af aktionen i Kina havde jeg ikke gættet mig til. Massemorderen. Hvad med ham? Og den korrupte borgerlige statsminister, nåede hans skaber O. Henriksen at udrydde de væmmelige dybdeborende journalister, inden hans “produkt” blev afsløret?
Vær lidt god ved dig selv. Og ikke mindst – forkæl dit læserhjerte. Jeg netop læste spændingsromanen, men hvis du holder af at lytte, er dine øregange i gode hænder hos  Henrik Hartvig Jørgensen.


PS! “Missil” får fem ud af seks stjerner. Spændingsromanen placerer Nis Jacob helt oppe blandt mine yndlingsforfattere når det gælder spænding. Næste del i serien med Wolf får titlen “Kaliffen” og udkommer en gang i 2021.”

Ikke for sarte sjæle

Camilla Laugesen fra Bogfidusen.dk giver 5/6 stjerner til 1000 Piskeslag.

seks stjerne til 1000 piskeslag
Thrilleren 1000 Piskeslag får 5 stjerner fra Bogfidusen

 ”1000 piskeslag” er en god efterfølger til ”En død russer”, og det bliver spændende af følge Wolf i den næste del af historien”, skriver Bogfidusen.

“Man skal ikke være for sart, når man læser denne thriller, der er meget barske passager med i romanen, som undertegnede havde lidt svært ved at kommer igennem.

1000 piskeslag findes både som e-bog og fysisk bog. Men også som lydbog hvor forfatteren selv indlæser bogen. Det gør han rigtig godt og fængslende. Giver en lyst til at høre mere.. 

Hvis man er til en thriller, hvor det er forbudt at kede sig, så er denne serie bestemt en, man skal kaste sig over.”

Nis Jakob i TV2

I optagelsen fra TV2 kan du høre lidt om, hvordan jeg arbejder med min nye bestsellerserie om Wolf og Inessa. Indtil videre er der udkommet 2 bind. 3. bind MISSIL udkommer til foråret 2019.

Hør hvordan jeg griber mine spændingsromaner an.

5 stjerner fra bogfidusen.dk

 KØB BOGEN HER

Camilla Laugesen fra bogfidusen.dk skriver blandt andet: “Bogen er lyttet som lydbog – indlæst ganske fængslende af forfatteren selv.”

“Dette er første bind med Andreas Wolf. Han er den ubestridte hovedperson i denne til tider hjerteskærende grusomme historie.”

“Man bliver som læser taget med helt ind i dette mareridt og dette er beskrevet rigtig levende og uhyggeligt.”

“Den russiske politikvinde Inessa er en meget speget personlighed.

Det er egentlig ret forfriskende med en kvindelige antihelt, der gør lige nøjagtig hvad der passer hende.”

“Som det er vanligt for Nis Jakob, bliver der ikke lagt fingre imellem. Romanen er tempofyldt, actionpræget og ingen bliver skånet.”

“Det bliver spændende at følge Wolf og Inessa fremover.”

Læs hele anmeldelsen her