Velskrevet uhygge

Fem stjerner fra Bogrummet. “Der er flere gange under læsningen at de små hår i nakken stritter. Der er ikke sparet på uhyggen, men hold da op en velskrevet uhygge, og den holder lige til det sidste punktum. En bog jeg helt klart kan anbefale hvis man trænger til et koldt gys, skriver Ulla Weishaupt.

” I 2020 kom Rød hævn – Dødens engel, en fantastisk velskrevet krimi, og nu er den fulgt op af Rød hævn 2 – helvedes port, og jeg kan love der er ikke skruet ned for spændingen. Louise Andersen er flyttet ind hos sin søster Anna og niecen Stine, på præstegård i Lille Kirkeby på Lolland og er startet hos politiet i Næstved. Bortset fra at Stine lider af spiseforstyrrelse, virker alt til at hvile i den ro og idyl, man kan forvente at finde i et lille sogn, selv Louises ven den pensionerede politimand Hans er nyforelsket og sværmer rundt omkring Dagny, den lokale Grill ejer. Men alt bliver hurtigt revet i stykker.”

“Efter en blid start skal man ikke langt ind i bogen før den accelerer og spændingen stiger. I bedste Nis Jakob stil kommer der lige en luns her og et tvist der, så det er stort set umuligt at lægge bogen fra sig. Men det er ikke for folk med sarte nerver.”

Skriv et svar