Noget af det bedste action jeg nogensinde har læst fra en dansk forfatters hånd

Andreas Krog, journalist og desuden anmelder på bogblokker.dk, har været gennem hele Wolfserien. Han er pænt sagt MEGET begejstret.

“Alt godt kommer til en ende på et tidspunkt. Og efter syv bøger er det måske nok passende at binde en sløjfe på Wolf-serien. Desværre. For det er bare knaldgodt. Men syveren gør det på en meget elegant og passende måde.” skriver journalisten og boganmelderen Andreas Krog.

“Wolf-serien er noget af det bedste action jeg nogensinde har læst fra en dansk forfatters hånd. Man føler sig godt underholdt. Især med hjælp fra Wolf’s lille gruppe af hjælpere på dansk jord. Det giver et godt humoristisk afbræk i fortællingen.”

Krog pointerer, at det er nu, du kan binge hele serien: “Man kan godt læse de syv bind enkeltvis. Men hvorfor snyde sig selv. Start med 1’eren. Inden du har set dig om, er du i gang med 4’eren eller 5’eren. De findes som e-bøger og lydbøger på eReolen. Så du behøver ikke på biblioteket eller i boghandleren eller vente på pakkeposten. Bare derudaf.”

Anmelderen slutter med et lille håb om en 8’er:

“Personligt vil jeg holde et vågent øje med, om ikke Nis Jakob en dag opfinder en ny Wolf-lignende karakter. Eller giver os en 8’er. Bare en lille en. Så længe han lover, ikke at falde i den fælde, som en del danske spionroman-forfattere er faldet i i de seneste år. Nemlig at lade sig kraftigt inspirere af FE-sag(erne) og forsøge at skrive et politisk plot ind i bøgerne. Det lykkes for Krause-Kjær. Til gengæld er hans afslutninger flade. Især sammenlignet med Nis Jakobs. 

Fik jeg nævnt, at Wolf-serien er nærmest afhængighedsskabende? Eller giver det ikke lidt sig selv, når man har læst ovenstående?”